Laborant indenfor miljø med flair for analytisk kemi

Aarhus Universitet
Roskilde, 4000
Aarhus Universitet logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Roskilde
4000

Jobbeskrivelse

Sektion for marin biodiversitet og eksperimentel økologi ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Roskilde, søger en dygtig laborant til at indgå i laboratoriearbejdet med fokus på plastanalyser samt håndtering af fisk til dissektion, muslinger og sediment i det marine nationale overvågningsprogram.

Vi har brug for en ny kollega med start 15. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Forventet startdato og varighed

Fuld tid 37 timer med start 15. oktober 2026, eller hurtigst muligt derefter.

Jobbeskrivelse

Laboratoriet er akkrediteret under DANAK efter ISO 17025 og udfører analyser af miljøprøver fra især Danmark og Grønland til understøttelse af vores forsknings- og rådgivningsprojekter inden for området miljø- og klimaeffekter på særligt de marine økosystemer. Der indgår desuden opgaver for det danske nationale overvågningsprogram NOVANA og det arktiske miljøovervågningsprogram AMAP. Analyserne inkluderer bl.a. metaller, næringssalte, miljøfarlige stoffer, biologiske effekter og mikroplastik.

Arbejdsopgaverne vil primært indebære:

  • Oparbejdning og analyse af mikroplastikforurening i spildevand, sne, muslinger og sediment, med optisk mikroskopering og FT-IR bestemmelse af mindre plaststykker. Der arbejdes både med affaldsindsamlinger på strande samt plastik i fuglemaver, muslinger, manta-trawl og sediment fra både Danmark og Grønland. Nogen rejseaktivitet i forbindelse med prøvetagning må forventes.
  • Dissekering af forskellige biologiske arter fortrinsvis fisk og muslinger, homogenisering og uddeling til forskellige analysetyper for miljøfarlige stoffer.
  • Mikroskopering og udsortering af hårdbunds – og blødbunds fauna.
  • Afhængig af kvalifikationer vil der blive oplæring i andre opgaver, fx næringssalte, organotin og kviksølvanalyser, da vi prioriterer at have mindst to trænede laboranter til alle vores opgaver.
  • Vi er et lille forskningslaboratorium med mange forskelligartede opgaver, og har brug for at kunne dække ind for hinanden. Oplæring i de enkelte metoder vil foregå efter hvilke opgaver der forventes at skulle løses. Vi tilstræber sidemandsoplæring mellem vores 5-6 laboranter, så der er fleksibilitet og mulighed for sparring mellem kolleger i gruppen.

Din profil

  • Du er uddannet laborant
  • Kan arbejde selvstændigt eller i grupper efter oplæring
  • Har gode evner inden for brug af Excel-regneark

Derudover er det en fordel, at du:

  • Har gode engelskkundskaber, da en del af vores afrapportering og kommunikation med vores mange udenlandske forskere foregår på engelsk.
  • Har interesse for vedligeholdelse af diverse apparater/instrumenter.
  • Er struktureret, omhyggelig og ansvarsbevidst.
  • Har godt humør, en imødekommende personlighed og gode samarbejdsevner.
  • Er fleksibel og trives med at arbejde med mange forskelligartede opgaver i et dynamisk forskningsmiljø med periodevist skarpe deadlines.

Vedhæft gerne kontaktreference(r) fra nuværende eller tidligere arbejdsplads til din ansøgning.

Hvem vi er

Institut for Ecoscience udfører forskning, overvågning og rådgivning blandt andet vedrørende de danske marine områder. Vi har en førende rolle inden for forskningsbaseret rådgivning af primært danske, men også grønlandske myndigheder om spørgsmål knyttet til havområdernes miljø og naturbeskyttelse. Instituttet udfører bl.a. forskning og rådgivning i forbindelse med udbygning af havvvind, udvikling af nye overvågningsmetoder, marin biodiversitet, effekter af menneskelige aktiviteter i havmiljøet, herunder spredning, bioakkumulering og effekter af forurenende stoffer inkl. plastik.

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder:

  • veludviklet forskningsinfrastruktur, laboratorier og fælles udstyr
  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • varierende arbejdsopgaver og gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder Hans Jakobsen, tlf: 22 87 13 60 eller mail: hhja@ecos.au.dk

Deadline

Ansøgninger skal være modtaget senest fredag den 14. august 2026.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Stillinger

LaborantLaboratory Technician

Lignende jobs