Fagleder til Miljøundersøgelser i Bygninger – Bliv vores faglige fyrtårn
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Jobbeskrivelse
EFI Global Danmark søger en engageret og fagligt stærk fagleder til vores miljøundersøgelser i bygninger. Du bliver den, der tegner os fagligt udadtil – både i Danmark og internationalt – og får en central rolle i at videreudvikle vores ydelser og ekspertise.
Vi har i mange år foretaget miljøundersøgelser i bygninger og udfører asbestanalyser på vores eget ISO 17025 akkrediterede laboratorium i Kolding. Vores 1000+ ekspert-kolleger i hele verden og vores søsterselskaber i Belgien, UK og særligt i USA tilbyder en meget bred vifte af miljøundersøgelser, herunder også af forurening i jord. Derfor får du rig mulighed for at medvirke til at udvide vores palette af ydelser.
Ansvarsområder
- Være faglig frontfigur og ambassadør for vores miljøundersøgelser.
- Oparbejde og vedligeholde et netværk af kunder.
- Undervise og holde oplæg ved kurser og seminarer.
- Udvikle nye ydelser og ekspertiseområder i samarbejde med kolleger.
- Sikre faglig opdatering og sparring med erfarne undersøgere.
- Deltage i rekruttering af nye medarbejdere.
- Udføre undersøgelser og rådgivning.
Kvalifikationer
Du kommer med solid erfaring med miljøkritiske stoffer i bygninger, miljøscreeninger og -kortlægninger, samt med affaldshåndtering og udarbejdelse af affaldshåndteringsplaner. Derudover har du:
- En lang eller mellemlang videregående uddannelse – gerne suppleret med uddannelse som miljø-, arbejdsmiljø- eller ressourcekoordinator.
- Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.
- Erfaring med eller lyst til at undervise ved seminarer og kurser.
- Evne til at tænke nyt og drive faglig udvikling.
Vi tilbyder
En central rolle i et fagligt stærkt og internationalt netværk, mulighed for både national og international udvikling, et miljø hvor faglighed, innovation og samarbejde vægtes højt, samt fleksibel tilknytning – du kan arbejde fra enten vores kontor i Kolding eller Ballerup.
Ansøgningsproces
Hvis du har de rette kompetencer og ambitioner, så er dette virkelig et drømmejob, med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Send din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt direktør Peter Agger på telefon 51 44 64 24 eller på mail peter.agger@efiglobal.com.