Sagsbehandler til sygedagpengeområdet

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Om jobbet:
Som sygedagpengesagsbehandler får du ansvar for din egen sagsstamme med borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Kerneopgaven er at udvikle borgernes ressourcer gennem socialfaglig jobrehabilitering med fokus på hurtig og bæredygtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Du får en central rolle i at sikre en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor samarbejdet mellem borger, virksomhed og de professionelle omkring forløbet er tæt og koordineret.
Dine daglige opgaver vil være at:
- samarbejde med borgerne og arbejdspladser om tilbagevenden til arbejde
- sikre tidlig og meningsfuld kontakt med de involverede parter, så mulighederne for fastholdelse styrkes og udnyttes
- planlægge og koordinere forløb samt iværksætte relevante indsatser, der udvikler og understøtter borgerens arbejdsevne
- formulere faglige vurderinger og beslutninger, så sagerne fremstår klare og gennemskuelige
- bidrage til at udvikle en mere beskæftigelsesrettet og sammenhængende indsats i kommunen
Om dig:
Du trives i et miljø, hvor vi løser komplekse opgaver med fokus på samarbejde, faglighed og ordentlighed. Du har en god situationsfornemmelse, og har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab hvor der både er plads til seriøsitet og et strejf af humor.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra sygedagpengeområdet eller en beslægtet del af beskæftigelsesindsatsen
- udviser naturlig autoritet i myndighedsrolle, navigerer sikkert i lovgivningen og bruger den som redskab i din faglige vurdering
- trives med kerneopgaven, samtaler, koordinering, kalenderstyring, systemarbejde og høj skriftlighed
- arbejder systematisk og bevarer overblikket, også når kompleksiteten stiger (og telefonen ringer, kaffen er kold og din kollega vil sparre om § 56)
- prioriterer dine opgaver med omtanke og tager ansvar for, at det vigtigste bliver gjort først
- bidrager til fællesskabet med faglighed, venlighed og et professionelt overskud
- At du kan se kritisk på dig selv
- At du er motiveret for at arbejde med din praksis
- At du vil indgå i vores faglig refleksive praksis projekt.
Det praktiske:
Arbejdssted: Rådhuset i Højby – i gåafstand fra stationen og tæt på rute 21 med direkte adgang til Roskilde og København.
Arbejdstid: Stillingen indgår i kommunens lokalaftale om fleksibel arbejdstid, med mulighed for firedages arbejdsuge.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn efter overenskomst og dine kvalifikationer. Stillingen er betinget af et gyldig kørekort og en godkendt straffeattest, som indhentes i forbindelse med ansættelse.
Samtaler vil finde sted torsdag d. 25. november 2026.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller 1. januar 2027.