Uddannelsesleder
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Er du en engageret og udviklingsorienteret leder? Har du let til smil og brænder du for personaleledelse, pædagogisk udvikling og for at skabe stærke læringsmiljøer for både elever og medarbejdere?
Om stillingen
Som uddannelsesleder indgår du i et tæt samarbejde med rektor og vicerektor. Stillingen er delt mellem ledelsesopgaver, undervisning og andre pædagogiske opgaver.
Du får ansvar for drift, udvikling og kvalitetssikring af gymnasiet, og du bidrager aktivt til at skabe en skolekultur, hvor trivsel, faglighed og samarbejde er i fokus.
Derudover arbejder du tæt sammen med de pædagogiske faglige koordinatorer (PFK) og de fagligt ansvarlige om at sikre en tydelig pædagogisk retning på gymnasiet.
Om dig
Du har lyst til at tage ansvar for personaleledelse og skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Det er en fordel, at du har erfaring med personaleledelse, udvikling af pædagogiske tiltag og med at drive projekter. Du skal have fokus på elevernes læring, trivsel og dannelse og brænder for at videreudvikle og kvalitetssikre undervisningsmiljøet.
Som leder vil du:
- Være nærværende og skabe rammer for trivsel og samarbejde
- Understøtte medarbejdernes faglige og personlige udvikling
- Lede med empati, tydelighed og engagement
- Bidrage til at omsætte strategiske mål til praksis
- Være en del af et lederteam, hvor sparring og udvikling er i fokus
- Kunne sparre med faggruppeansvarlige og teamkoordinatorer.
- Have erfaring med at arbejde sammen med og være i dialog med unge mennesker
Som underviser vil du:
- Have gennemført pædagogikum samt have erfaring med undervisning på gymnasialt niveau
- Være en rollemodel for eleverne og bidrage til et inspirerende læringsmiljø.
Det er en fordel, hvis du har indsigt i de rammemæssige krav, der kendetegner en ungdomsuddannelse – og meget gerne fra det merkantile område.
Om os
Vi er et ledelsesteam, der tror på nødvendigheden af at have tillid til vores dygtige medarbejdere – og at vi på den måde skaber de bedste rammer for god undervisning fra lærere til elever.
Vi insisterer på hver dag at huske på at grine sammen i ledelsesteamet - og vi hviler i et uhøjtideligt samarbejde, hvor vi bruger hinanden til både stort og småt og løst og fast. Vi er tydelige på vores værdier og arbejder på en drive en kultur, hvor vi som ledelse er tæt på medarbejderne.
Vi har ikke på forhånd besluttet os på, hvem der gør hvad i ledelsen – men er indstillet på at fordele det sammen.
Vi har et tæt samarbejde med de andre skoler på Niels Brock – og trives med kontakten og input fra de forskellige administrative afdelinger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med ansættelse fra den 1. december 2026 eller snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område. Stillingen har en teknisk indplacering i lønramme 35, og der vil være mulighed for forhandling af tillæg.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Bo Vølund på 42343490 eller bvo@brock.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2026. Send din ansøgning, CV, relevante udtalelser, pædagogikumudtalelse og eksamenspapirer via nedenstående link.
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.