Asset manager – drift og vedligehold til vedvarende energianlæg

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Dine opgaver
Med reference til vores Indkøbs- og logistikchef sørger du for at:
- Planlægge, koordinere og følge op på service- og vedligeholdelsesaktiviteter med serviceleverandører, entreprenører og øvrige interessenter
- Udføre tekniske inspektioner, fejlfinding og reparationer på anlæggene
- Analysere driftsdata og identificere optimeringsmuligheder
- Dokumentere udførte aktiviteter og udarbejde performance- og driftsrapporter
- Bidrage til løbende forbedringer og udvikling af processer og vedligeholdelsesstrategier
Stillingen byder på en varieret hverdag, hvor du veksler mellem besøg på anlæggene og administrative opgaver i vores fælles kontor i Holstebro.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en el-teknisk uddannelse, fx elektriker, elinstallatør, maskinmester, el-tekniker eller tilsvarende
- Gerne har erfaring med drift og vedligehold eller asset management – måske endda inden for vedvarende energi – men det er ikke et krav
- Arbejder struktureret, løsningsorienteret og bevarer overblikket med flere samtidige opgaver
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale og kommunikerer klart med både teknikere og samarbejdspartnere
- Har kørekort B
Om Ænergy
Ænergy er et udviklings- og driftsselskab inden for vedvarende energianlæg i Danmark. Vi udvikler projekterne hele vejen fra lodsejeraftaler til etablering, idriftsættelse og efterfølgende drift.
Vores forretningskoncept Clear as Day bygger på gennemsigtighed og lokal værdi. Vi udvikler sol-, vind- og batterianlæg, der både skaber økonomisk afkast og giver mulighed for medejerskab for lokale borgere.
Ænergy udspringer af Jysk Energi a.m.b.a., en energikoncern med 100 års historie og mere end 150 medarbejdere. Vi deler kontor med Jysk Energi på Skivevej 120, 7500 Holstebro.
Vi tilbyder…
…et arbejdsmiljø med højt aktivitets- og kompetenceniveau, gode arbejdsvilkår, attraktive sundheds- og pensionsordninger og mulighed for at deltage i sociale arrangementer bl.a. gennem en aktiv personaleforening.
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbs- og logistikchef Urs Torben Petersen 41 11 72 45.
Så send os snarest din motiverede ansøgning og dit CV via Karriere på www.ae-nergy.dk.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!