IT-tekniker til IT Service og Drift – Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ringe, 5750

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at sikre stabil og sikker drift af kommunens IT-løsninger?

Vi søger en engageret IT-tekniker til vores team, IT Service og Drift, hvor du får en central rolle med at sikre sikker drift og understøtte organisationen i at løse deres opgaver i et moderne IT-miljø.

Om jobbet

Som IT-tekniker bliver du en del af et team, der arbejder med alt fra daglig support til komplekse driftsopgaver. Du vil blandt andet komme i berøring med følgende:

  • Microsoft 365-administration
  • PowerShell-scripting
  • Serverdrift
  • Firewall-konfiguration og overvågning
  • Sikkerhed

Vi står over for spændende opgaver inden for sikkerhed, compliance, IdM og flytning af vores servere. Her vil du blive en vigtig del af rejsen.

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt og dynamisk team med 15 kolleger
  • Et alsidigt job med mulighed for både teknisk fordybelse og bred opgaveløsning
  • Fokus på trivsel, sparring og et godt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar og en uformel tone i hverdagen

Om dig

Vi leder efter en tekniker med både teknisk forståelse og lyst til samarbejde. Det er en fordel, hvis du har en relevant uddannelse som Datatekniker og gerne erfaring med:

  • Helpdesk og teknikerarbejde
  • Serverdrift
  • Microsoft-miljøer og infrastruktur
  • PowerShell og automatisering
  • Firewall- og netværkssikkerhed
  • Dokumentation af løsninger og processer

Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil (kategori B).

Hvem er vi?

IT, Sikkerhed og Digitalisering består af en afdelingsleder, to teamledere og 25 medarbejdere fordelt på tre teams: Digitalisering og Projektstyring, Informationssikkerhed samt IT Service og Drift. Afdelingen er organisatorisk forankret i fagområde Arbejdsmarked, men yder service og drift for hele Faaborg-Midtfyn Kommune.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.

Vi tilbyder alle nyansatte en individuel tilpasset introduktion til arbejdspladsen og til arbejdsopgaverne med afsæt i dine kompetencer, herunder tæt kollegial og ledelsesmæssig sparring.

Før ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Broch Rasmussen på telefon 72 53 13 88.

Ansøgning

Send din ansøgning med bilag via linket nedenfor. Vi skal have modtaget det senest onsdag d. 19. november 2025, kl. 23.59. Medsend også gerne dit eksamensbevis.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. november 2025.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Stillinger

IT-teknikerDatatekniker

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Ringe
5750

Lignende jobs

Lignende stillinger

IT-medarbejder

EUC Sjælland

8 timer siden
Køge
Løn efter aftale
Fuldtid

IT-tekniker

Plandent

7 timer siden
Aarhus
Løn efter aftale
Fuldtid

Underviser søges til Cyber Security linje

Vordingborg Fri Fagskole S/I

8 timer siden
Vordingborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos Faaborg-Midtfyn Kommune

Team Miljø søger ny kollega, der har erfaring på affaldsområdet

Faaborg-Midtfyn Kommune

9 timer siden
Faaborg
Løn efter aftale
Fuldtid

IT-supporterelev til IT Service og Drift – Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

8 timer siden
Ringe
Løn efter aftale
Fuldtid

Datateknikerelev til IT Service og Drift

Faaborg-Midtfyn Kommune

7 timer siden
Ringe
Løn efter aftale
Fuldtid