Rådgiver til nyt showroom i Hillerød (Deltid)

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Motiveres du af at rådgive kunder til det helt rigtige køb?
Så er det måske dig vi leder efter til vores showroom i Hillerød, hvor vi lige nu søger kollegaer til at tage godt imod vores besøgende.
Møbelkompagniet har eksisteret siden 2016 og er på en spændende vækstrejse, hvor vi arbejder målrettet på at sælge møbler som vi selv vil eje og til en pris de fleste kan være med på. Vi er et firma, der er drevet af passionerede mennesker i hvert et led i firmaet, hvor kundens ønsker er i fokus i alt, hvad vi gør. I maj 2026 åbnede vores seneste showroom – denne gang i Hillerød. I den forbindelse søger vi medarbejdere, som ønsker at blive en del af rejsen hurtigst muligt.
Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a.:
Rådgivning og salg til vores kunder og besøgende
Holde dig opdateret om vores varer, så du kan fremvise dem til vores kunder
Være med til at sikre at vores showroom altid fremstår pænt og indbydende
Udpakning og opsætning af varer
Som medarbejder i vores showroom er du med til at skabe den gode oplevelse for vores kunder. Du har salg for øje, men forstår samtidig at sikre, at alle, der træder ind i vores showroom får en god oplevelse og bliver mødt af smukke, indbydende rammer, hver gang de besøger os. Dette indebærer både det visuelle, men også den helt rigtige vejledning, som du løbende får træning i.
Vi forestiller os, at du har erfaring med kunderådgivning fra et job som butiksmedhjælper eller i en kundeserviceafdeling eller, at du som minimum er klar på at lære det. Har du erfaring med salg er det en fordel. Du er struktureret, kan holde overblik og sikre, at arbejdsopgaver bliver løst effektivt. Du er fleksibel og stabil, og du kan arbejde både hverdage og weekender i en god kombination. Du skal kunne tale og forstå dansk og engelsk og kan du flere sprog ser vi det som et plus.
Vores forventninger til dig er, at du:
Måske har erfaring fra møbel-, salg- eller servicebranchen
Trives blandt kunder og brænder for at finde frem til netop deres behov
Indgår naturligt i et team, hvor du er klar på alt fra ad hoc opgaver til salg
Er initiativrig, mødestabil og fleksibel
Arbejder godt i et til tider tempofyldt miljø
Hos Møbelkompagniet vil du blive mødt af en uformel kultur, hvor vi altid søger at udvikle vores service og produkter, så de matcher vores kunders behov og forventninger. Vi deler erfaringer og oplevelser, så vi sammen kan styrke forretningen og den enkeltes kompetencer. Vi ser det som en styrke, at vi kan tale åbent og ærligt om både succeser og udfordringer, da det er sådan vi vokser og udvikler os i den helt rigtige retning – sammen.
Vi tilbyder et job med:
Kollegaer som tager ansvar for den gode stemning
10-25 timer i ugen med mulighed for medbestemmelse i vagtplanlægningen
En god frokostordning og lækre snacks
Søde kunder, der kommer igen og igen
En god personaleordning med fester og hygge året rundt
Et job med mulighed for personlig udvikling
Jobbet ønskes besat med opstart snarest. Vagterne vil fordele sig i tidsrummet 9-18 mandag til søndag og det forventes, at du kan arbejde f.eks. en hverdag 14-18 og hver anden weekend 10-17. Henover sommer, jul og vinter vil der i perioder være mulighed for ekstra timer, hvis der skal afholdes ferie blandt kollegaerne.
Det praktiske
Vi vil løbende afholde samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at sende en mail til vores Showroom Manager, Fatih Christensen - fdc@moebelkompagniet.dk.