Creditor Controller

Jobbeskrivelse
Er du god til tal, har du styr på detaljerne, og vil du gerne være en del af et stærkt team?
BoConcept er en international designvirksomhed med rødder i dansk møbeltradition og et globalt mindset. Vi leder efter en struktureret og detaljeorienteret Creditor Controller til vores Group Accounting-team på hovedkontoret i Aarhus.
Hvad går jobbet ud på?
Du får en central rolle i vores Group Accounting-team, hvor du med høj grad af faglig stolthed sikrer kvalitet og stabilitet i vores kreditorprocesser.
Du vil arbejde med klassiske kreditoropgaver, herunder registrering af fakturaer, betalinger, afstemninger, samt opfølgning på leverandørhenvendelser.
Du vil også være med til at understøtte måneds- og årsafslutning og løse ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med kollegaer i Group Accounting.
Dine primære opgaver vil være:
- Håndtering af daglige registrering, bogføring og indscanning af leverandørfakturaer
- Betalinger og opfølgning på betalingsfrister
- Deltage i måneds- og årsafslutningsopgaver
- Håndtering af henvendelser og vedligeholdelse af gode relationer både internt i BoConcept og i forhold til leverandører.
- Deltage i diverse ad hoc rapporter/statistikker for diverse offentlige myndigheder, herunder momsbehandling
- Bidrage til løbende forbedring af arbejdsgange og rutiner.
- Hjælpe i teamet ved behov på debitorområdet.
Hvem er du?
Du er grundig og detaljeorienteret med flair for tal og gode kundskaber i Excel. IT er et centralt værktøj i vores daglige arbejde, og derfor forventer vi, at du har en stærk interesse for og forståelse af IT-systemer. Har du erfaring med Microsoft Dynamics AX eller Dynamics 365 Finance, betragtes det som en klar fordel.
Du har en stærk regnskabsmæssig værktøjskasse og arbejder struktureret, selvstændigt og med et naturligt øje for detaljer.
Vi er en internationale virksomhed, hvorfor det forventes, at du behersker engelsk indgående både skriftligt og mundtligt.
Arbejdskultur med plads til faglighed, trivsel og indflydelse:
Udover en stærk faglig profil er Group Accounting-teamet kendetegnet ved et åbent og inkluderende arbejdsmiljø, hvor humor, samarbejde og løbende sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi værdsætter en uformel tone og lægger vægt på, at du føler dig hjemme i et internationalt miljø med stor fleksibilitet, hvor du selv har indflydelse på både arbejdsopgaver og arbejdstider. Derfor er det også en mulighed at arbejde hjemme nogle dage, hvis man føler man har behov for det.
Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling højt og har løbende dialog om mål, prioriteringer og eventuelle udfordringer, så vi sammen sikrer de bedste rammer for din trivsel og succes. Som medarbejder hos os får du desuden attraktive ansættelsesvilkår og spændende personalegoder – herunder muligheden for at sætte dit personlige præg på hjemmet med BoConcepts nyeste møbler og boligtilbehør.
Lyder det som noget for dig?
Så opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV hurtigst muligt via vores hjemmeside.
Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge – vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i BoConcept.