IT-supporterelev
Jobbeskrivelse
Kickstart din IT-karriere – og bliv en del af et team, hvor kvalitet, service og sammenhold betyder noget.
Hos Stiholt Gruppen arbejder vi med erhvervsbiler – men i bund og grund handler alt, hvad vi gør, om mennesker og god service.
Vi tror på Tillid, Kvalitet og Viden, og vi sætter en ære i at finde den bedste løsning – i første forsøg.
Som IT-supporterelev får du en hverdag med fart på, hvor du hjælper kolleger i hele organisationen med alt fra computerproblemer til netværk. Du bliver en del af et lille, stærkt team, der står klar til at lære dig det hele – og som altid hjælper hinanden, når der er travlt. Du får base i Sæby, men mange opgaver kan også løses fra Aalborg-afdelingen.
Om uddannelsen
IT-supporteruddannelsen er en erhvervsuddannelse (EUD), hvor du kombinerer skole og praktik. Uddannelsen giver dig både teknisk viden og praktisk erfaring inden for opsætning, fejlfinding, drift og support af IT-systemer. Hos Stiholt får du mulighed for at omsætte det, du lærer på skolen, direkte i praksis – og du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du får støtte og sparring i hverdagen.
Dine opgaver
Som IT-supporterelev hos os kommer du til at:
- Yde 1st line support til kolleger – både telefonisk, via fjernsupport og ved fysisk hjælp på stedet (onsite)
- Klargøre og installere computere, printere og mobiludstyr
- Oprette brugere og håndtere adgangsrettigheder
- Hjælpe med fejlfinding på hardware, software og netværk
- Bidrage til dokumentation og procesforbedring
- Arbejde tæt sammen med vores IT-supporter, datatekniker og IT-leder, som hjælper dig med at udvikle dine kompetencer
Din profil
Vi tror, du passer godt ind hos os, hvis du:
- Har afsluttet eller er tæt på at afslutte Grundforløb 2 (GF2) på IT-supporteruddannelsen
- Er servicemindet og kan lide at hjælpe andre
- Har interesse for IT, teknik og fejlfinding
- Er nysgerrig og klar på at lære nyt hver dag
- Har kørekort eller snart får det (nogle opgaver kræver, at du kan komme ud til andre lokationer)
Vi tilbyder
- En hverdag med mange forskellige opgaver og masser af læring
- Dygtige kolleger, der hjælper og støtter dig
- Et sted, hvor du bliver taget alvorligt – og får lov at vokse med opgaverne
- En virksomhed, hvor Tillid, Kvalitet og Viden også gælder i IT-afdelingen
- Mulighed for at fortsætte karrieren i Stiholt Gruppen efter endt uddannelse
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex