AI-ansvarlig

Middelfart Sparekasse
Middelfart, 5500
Middelfart Sparekasse logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Middelfart
5500

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at sætte retningen for ansvarlig og værdiskabende AI i Middelfart Sparekasse? Kunstig intelligens er et vigtigt strategisk indsatsområde for os. Derfor søger vi en AI-ansvarlig, der kan omsætte teknologiens muligheder til konkrete løsninger, tydelige rammer og dokumenterbar værdi for kunder, medarbejdere og forretning.

Du får en nøglerolle i at drive og modne vores AI-indsats og sikre, at vi bruger AI sikkert, ansvarligt og med afsæt i vores ambition om at være Danmarks mest nærværende pengeinstitut.

Din kerneopgave bliver at bygge bro mellem AI, forretning, data, teknologi og regulering samt være med til at skabe løsninger, der virker i praksis.

Du sætter retning for vores AI-indsats. Du bliver den drivende kraft i at omsætte AI fra teknologi til praktisk og ansvarlig anvendelse i Middelfart Sparekasse. Som AI-ansvarlig får du et tværgående ansvar for at modne og drive AI-området. Du arbejder både strategisk og hands-on og følger initiativer fra idé og prioritering til afprøvning, implementering og gevinstrealisering.

Dine vigtigste opgaver:

  • Udvikle og vedligeholde sparekassens AI-strategi
  • Kvalificere og prioritere AI-cases på tværs af linje og stab og efterfølgende implementere i samarbejde med forretningen og tekniske specialister
  • Vurdere AI-værktøjer, teknologivalg og relevante samarbejdspartnere
  • Understøtte udbredelse og kvalificeret anvendelse af blandt andet Copilot og andre AI-værktøjer
  • Opbygge AI-kompetencer i organisationen gennem sparring, træning, vejledning og tydelig formidling af, hvad vi kan og må med AI
  • Følge op på anvendelse, effekt, risici så initiativerne skaber målbar forretningsværdi.

Som person:

  • er du nysgerrig på ny teknologi, men samtidig kritisk, ansvarlig og pragmatisk
  • kan du skabe retning og fremdrift på et område i hurtig udvikling
  • formidler du komplekse muligheder og risici klart til både ledelse, specialister og kolleger
  • er du troværdig og stærk i tværgående samarbejde
  • har du mod på selv at afprøve værktøjer og omsætte læring til løsninger, som andre kan bruge.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra finanssektoren. Det vigtigste er, at du har erfaring med at bygge bro mellem teknologi, forretning, mennesker og regulering.

Du bliver en del af Forretningsudvikling med reference til afdelingsdirektøren for Forretningsudvikling. Forretningsudvikling består af 11 kollegaer som arbejder tæt sammen med øvrige stabe i målet om at skabe bedst mulig understøttelse af forretningen. Hos os er der plads til at udvikle sig, dele idéer og hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på et godt kollegaskab og en åben hverdag, hvor vi lærer af både det, der lykkes, og det, vi skal gøre bedre.

Har du lyst til at være med? Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt - vi indkalder til samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør for forretningsudvikling Sune Broby Hasseltoft på 20 82 61 92 eller HR-direktør Helle Lund Gregersen på 27 90 05 47.

Stillinger

AI-ansvarlig

Lignende jobs