Bestyrelsesmedlem

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Som bestyrelsesmedlem i Røde Kors Albertslund er du med til at sætte mål for afdelingen, prioritere ressourcer og skabe gode rammer for de frivillige ledere, som driver de lokale hjælpeaktiviteter.
Dit nye bestyrelsesfællesskab
Du bliver en del af en handlekraftig bestyrelse, hvor vi planlægger sammen, fordeler opgaver baseret på interesser, kompetencer og tid - og hvor vi får ting til at ske.
Samtidig prioriterer vi grin, sparring og et trygt fællesskab. Vi tror nemlig på, at de bedste resultater skabes, når vi har det godt sammen.
Du kan fx bidrage til et af disse områder, som vi lige nu søger at styrke:
- Øget synlighed via kommunikation på SoMe og hjemmeside
- Koordinering og overblik: Opdatering af årshjul og systematik omkring bl.a. referater
- Udvikling og strategi - med fokus på frivilliggruppen og vores lokale aktiviteter
Du skal glæde dig til at ...
- Få indflydelse på, hvordan Røde Kors udvikler sig i Albertslund
- Samarbejde med engagerede frivillige ledere, der brænder for deres aktiviteter
- Bidrage til, at gode idéer får plads til at vokse og skabe værdi lokalt
Du er aldrig alene i Røde Kors
Du får introduktion, sparring og støtte undervejs, og du bliver en del af et bestyrelsesfællesskab, hvor vi løfter ansvaret sammen.
Du har mulighed for at tage på kurser, deltage i netværksmøder og sparre med en fast konsulent, som kender Røde Kors i Albertslund, om dit ansvarsområde.
Har du lyst, kan du også blive en del af det foreningspolitiske arbejde og bidrage direkte til udviklingen af Røde Kors Danmark. Hos os er der ikke langt fra lokal afdeling til hovedbestyrelse.
Det med småt
Tidsforbruget aftaler vi, så det passer til din hverdag. Du kommer langt med 2-3 fleksible timer om ugen mellem bestyrelsens månedlige møder.
Det er en fordel at du bor i eller i nærheden af Albertslund, eller har en tilknytning til området.
Har du lyst til at høre mere om dine muligheder i Røde Kors Albertslund, så kontakt os via siden her. Vi glæder os til at hilse på dig.
Vi glæder os til at møde dig.
Mange hilsner fra bestyrelsen i Røde Kors Albertslund