Application managers til Rigspolitiets Koncern IT
Jobbeskrivelse
Vi udvikler og sikrer systemer og værktøjer af høj kvalitet, som bruges i efterforskninger, ved kriminalitet, ved grænserne og meget mere, så det danske politi kan udføre deres opgaver i Danmark og i samarbejde med andre lande.
Vi er en stor organisation med mange forskellige systemer og værktøjer, som hjælper politifolk i stort set alle deres opgaver, og nu søger vi kollegaer til at tage ansvaret for flere af dem. Vi er bindeleddet mellem it-specialisterne, som udvikler systemerne, og vores forretning, som er brugerne i dagligdagen – altså politimænd og politikvinder i Danmark og i nogle tilfælde også på tværs af landegrænser. Du skal være den tværgående og koordinerende person, som sikrer sammenhængen mellem de mange aktører.
Det kan være virkelig svært – men også virkelig spændende. Vi har utrolig mange systemer og værktøjer, som politiet bruger dagligt. Det spænder nationalt fra hundeførerdatabasen, og automatisk nummerpladegenkendelse til GPS-udstyr i bilerne og efterforskningsværktøjer. Internationalt arbejder vi med fingeraftryksdatabaser og ansigtsgenkendelse blandt meget andet, hvor vi også samarbejder med regeringen og internationalt med blandt andre EUROPOL og INTERPOL.
Det er afgørende, at vores systemer virker. Det larmer, hvis det ikke virker, og så skal vi handle hurtigt – det er en del af kerneopgaven, og det er afgørende for, at politiet kan lykkes med deres arbejde hver dag.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du har mulighed for personlig og faglig udvikling – samtidig med, at du hele tiden udvikler arbejdsgange og systemer i organisationen. Du skal være med til at sikre løsninger, der virker nu og i fremtiden. Du bruger din tekniske grundforståelse og erfaring i samspillet mellem forretning og IT-udvikling til at løse akutte problemer og udvikle langsigtede løsninger.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og bred teknisk indsigt. Du kan både være nyuddannet og have mange års erfaring – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære og bygge oven på dine tekniske kompetencer.
Ansøgningsfristen er d. 19. oktober 2025. Vi behøver kun dit CV med en kort motivation for jobbet. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Stillinger
Lignende jobs
Andre jobs hos Rigspolitiet
Sikringsrådgiver til Rigspolitiet med erfaring inden for fysisk sikring, alarmer og sikkerhed
Rigspolitiet
It-arkitekter til Rigspolitiet
Rigspolitiet
Sikkerhedseksperter med fokus på AI, infrastrukturløsninger og fremtidens sikkerhedsløsninger
Rigspolitiet