Vil du skabe spændende kulturoplevelser i vores KulturKlub?

Jobbeskrivelse
I KulturKlubben mødes vi om at opleve kulturlivet i Aarhus sammen. Vi har førhen været på AROS, spillet udendørsspil i Botanisk Have, været på brætspilscafé og meget, meget mere. Det er gæsterne, som sammen med jer frivillige, bestemmer programmet.
Hvor? Vi mødes ved UngK, Nørre Allé 23K 8000 Aarhus C, hvorfra vi sammen følges til aktiviteten.
Hvornår? Kulturklubben holder åbent hver anden tirsdag i lige uger, kl. 16.30-19.30.
Sæsonopstart: Forårssæson fra januar til juni, efterårssæson fra september til december.
Frivilligopstartsmøde: Ugen inden sæsonstart.
Frivilligopgaven:
- Skabe relationer til deltagerne og være med til at skabe et positivt og inkluderende fællesskab.
- Deltage i aktiviteter og fællesspisning samt støtte deltagerne i aktiviteten og sikre, at alle er med.
- Planlægge aktiviteterne i samarbejde med andre frivillige på baggrund af ønsker fra målgruppen.
- Føre an og følges med målgruppen til og fra aktiviteten.
Gæsterne er selvhjulpne, og der er ikke noget plejeaspekt i frivilligopgaven i Kulturklubben.
Vi leder efter dig, som:
- Er stærk i relationsarbejde, åben og imødekommende.
- Er ansvarsfuld, pålidelig og stabilt deltagende.
- Har lyst til at samarbejde med andre frivillige og tage del i planlægningen af aktiviteterne.
- Vil kunne deltage i Kulturklubben hver anden tirsdag i min. én sæson og et frivilligopstartsmøde.
- Er over 18 år og har en vis modenhed til at indgå i fællesskabet med målgruppen.
- Pga. målgruppen kræves det, at du taler flydende og letforståeligt dansk.
Hvad får du som frivillig hos os?
- Du bliver en del af et meningsfuldt fællesskab og gør en forskel for en særlig målgruppe.
- En masse fede oplevelser sammen med gæsterne og dine medfrivillige.
- Netværk gennem Fællesskabet Glad.
- Fællesskabet Glad dækker alle udgifter forbundet med din frivilligopgave (herunder forplejning og aktiviteter).
Hvad er Fællesskabet Glad?
Fællesskabet Glad er et frivilligdrevet fællesskab i aften-, weekend- og ferieperioder for unge og voksne med et udviklingshandicap. I Fællesskabet Glad vægter vi fællesskaber, livsglæde og ligeværdige relationer. Fællesskabet Glad hører under NGO'en Jysk Børneforsorg/Fredehjem, en forening, der har beskæftiget sig med socialt og frivilligt arbejde siden 1906.
Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".
Vi glæder os til at høre fra dig! :-)