Erfaren Projektleder til Grøn Trepart og naturprojekt i Halkær Bredning

Aalborg Kommune
Nørresundby, 9400
Aalborg Kommune logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Nørresundby
9400

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Som projektleder skal du blandt andet varetage følgende opgaver:

  • Projektledelse og tværgående koordinering
  • Ansvar for opstart og gennemførelse af naturprojektet i Halkær Bredning, herunder de forskellige faser med bl.a. forundersøgelse, realisering, udbud, detailprojektering og myndighedsansøgninger samt tilsyn med anlægsarbejdet
  • Tæt dialog, inddragelse og samarbejde med lodsejere, rådgivere, myndighed og entreprenører samt andre interessenter i området - herunder afholdelse af borgermøder og lodsejersamtaler.
  • Ansvar for at indarbejde naturhensyn, plejeindsatser samt rekreative indsatser i projekterne
  • Deltage i teamets øvrige opgaver med gennemførelse af natur-, lavbunds- og vådområdeprojekter m.m. i tæt samarbejde med teamet og andre aktører

Jobbet har mange relationer såvel internt som eksternt, så mulighedsrummet er stort i forhold til at skabe en spændende stilling med brede samarbejdsflader i Aalborg.

Om dig

Dine kommende kolleger vil rose dig for din strukturerede, proaktive og ansvarsfulde tilgang. Du arbejder målrettet og kan balancere de tekniske og menneskelige aspekter af projektledelse – altid med blik for helheden og projektets overordnede formål.

Du er kommunikativ og tillidsskabende og formår at skabe følgeskab hos kollegaer, rådgivere, og de forskellige interessenter. Du ser tingene fra flere perspektiver, faciliterer dialog på tværs af fagligheder og bidrager aktivt til udvikling af helhedsorienterede løsninger.

Vi ser gerne, at du har flere af nedenstående kompetencer:

  • Erfaring med projektledelse og koordinering, gerne indenfor naturgenopretning
  • Stærke kommunikative evner på dansk – både skriftligt og mundtligt, og du skal trives i at stå over for en større forsamling og formidle
  • God biologisk og hydrologisk forståelse fra praksis
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange aktører
  • Erfaring med GIS (vi anvender QGIS)
  • Er holdspiller – vi lykkes, når vi samarbejder
  • Naturvidenskabelig uddannelse f.eks. biologi, geograf, ingeniør, agronom eller tilsvarende

Det er vigtigt, at du naturligt indgår i og bliver en del af fællesskabet, hjælper og sparrer med dine kolleger og bidrager til at sikre arbejdsglæde og trivsel i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er fast med en arbejdsuge på 37 timer og ønskes besat 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Kontakt

Hvis du er interesseret i stillingen og har behov for yderligere uddybning af opgaverne, stillingens indhold eller andre oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte afdelingsleder Anne Marie Overgaard på tlf. 2520 2270 eller teamkoordinator Roar Skovlund Poulsen på tlf. 2520 2276.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 1. november 2026, og der vil blive afholdt samtaler i uge 46 2026.

Send ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, CV og eksamensbevis i begrænset omfang.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Stillinger

ProjektlederNaturgenopretning

Lignende jobs