Forretningsorienteret Jurist til Conscia
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Vil du bruge din juridiske erfaring tæt på forretningen og rådgive om kontrakter, governance og compliance i en international IT-virksomhed?
Hos Conscia søger vi en jurist, der vil være med til at løfte barren – for juridisk rådgivning, governance og risikostyring på tværs af Conscia Group og Conscia Danmark.
Du vil sidde på vores kontor i Nordhavn og bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen – altid med fokus på at skabe værdi for vores kunder og for Conscia som én samlet organisation. Her er juraen ikke en stopklods, men en drivkraft, der hjælper forretningen fremad – sikkert og professionelt.
Rollen har en bred berøringsflade og et klart forretningsnært fokus. Du bliver en central juridisk sparringspartner for blandt andet den danske salgsorganisation, CFO-funktionen, Group Finance, M&A, lokale ledelsesteams og Group-funktioner som People & Culture, IT, Information Security og Compliance.
Når du træder ind i rollen, får du en unik mulighed for både at arbejde hands-on med konkrete juridiske opgaver og samtidig præge, hvordan vi arbejder med kontrakter, governance og risikostyring på tværs af Conscia. Vi vil være blandt de bedste – og vi forventer, at du vil være med til at skubbe os derhen.
Dine opgaver – tæt på forretningen og med stor impact
Du får et bredt ansvar for juridisk rådgivning på tværs af Group og Danmark. Vigtigst af alt: Du gør juraen anvendelig og værdiskabende for forretningen gennem klare, handlingsorienterede og risikobevidste anbefalinger.
- Drive kommercielle kontrakter og forretningssupport. Du rådgiver, udarbejder, gennemgår og forhandler kontrakter med kunder, leverandører og partnere – særligt med fokus på Conscia Danmark og salgsorganisationen. Du er med til at sikre høj kvalitet, tempo og klare løsninger.
- Være en stærk sparringspartner på risikovurdering. Du bidrager aktivt i deals, kundedialoger og forhandlinger. Du skaber overblik over risici, definerer fallback-positioner og gør konsekvenserne tydelige, så forretningen kan træffe gode beslutninger.
- Udvikle contract management og governance. Du er med til at styrke og videreudvikle vores processer, værktøjer, templates og godkendelsesflows – altid med fokus på kvalitet, transparens og skalerbarhed på tværs af Group.
- Sikre compliance og regulatorisk robusthed. Du rådgiver om GDPR, databehandleraftaler og andre regulatoriske krav i tæt samarbejde med relevante funktioner – og omsætter kompleks lovgivning til praktiske løsninger.
- Bidrage til M&A og strategiske projekter. Du indgår i juridiske workstreams i M&A-processer, integrationer og større projekter – og er med til at håndtere tvister, claims og potentielle retssager professionelt og løsningsorienteret.
Hvem er du?
For os er det afgørende, at du både har faglig tyngde og et stærkt forretningsinstinkt – og at du trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og samarbejde er nøglen til succes.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant juridisk uddannelse og solid erfaring – gerne fra en international eller kompleks organisation.
- Er stærk inden for kommercielle kontrakter, forhandling og risikostyring – og formår at gøre jura konkret og brugbar.
- Har erfaring med contract management, governance, compliance og databeskyttelse.
- Trives i en rolle med mange interessenter og navigerer sikkert mellem forretning, Group-funktioner og eksterne rådgivere.
- Kommunikerer flydende på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
- Gerne har erfaring fra IT-services, managed services eller lignende komplekse, kontrakttunge miljøer.
Som person er du struktureret, skarp og forretningsorienteret. Du formår at skabe overblik i kompleksitet, prioritere det vigtige og kommunikere klart – også når emnerne er svære. Og så motiveres du af at være en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode og arbejder mod fælles mål.
Conscia tilbyder
Vi tilbyder en stilling i et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på frihed under ansvar. En attraktiv lønpakke med mulighed for god fast løn, en god pensionsordning, sundhedsordning, uddannelsesmuligheder, frokostordning og et moderne kontormiljø i Nordhavn. Vi holder jævnligt sociale arrangementer i og uden for virksomheden.
Næste skridt
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen eller om Conscia, så er du velkommen til at kontakte Chief Financial Officer Jacob Bryde Christensen via jbc@conscia.com eller +45 22 73 88 20.
Grundet sommerferie vil vi gennemgå de indkomne ansøgninger primo august og forventer at afholde samtaler i løbet af august.
Vi glæder os til at høre fra dig!