salgs- og kundeservicekoordinator, Backoffice
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Kundeservice / ordrebehandling / salgssupport / koordinering
Trives du med kundekontakt, koordinering og en hverdag, hvor god service og godt samarbejde går hånd i hånd? Vi har travlt og søger derfor en ny kollega til vores backoffice-team i Herning.
Din rolle
Du bliver en del af vores salgsafdeling hvor du får en vigtig rolle i den daglige drift og i samarbejdet med vores B2B-kunder verden over. Din hverdag bliver varieret og spænder fra kundeservice og ordreopfølgning til samarbejde med salgsteamet og administrative opgaver.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde professionel og imødekommende kundeservice til vores B2B-kunder på mail og telefon
- Håndtere og følge op på ordrer og reklamationer
- Servicere og understøtte vores interne og eksterne salgsteams
- Koordinere og følge op på kundehenvendelser
- Varetage administrative salgsopgaver og hjælpe til, hvor der er behov
- Arbejde i bl.a. Business Central, Power BI, Outlook og Zendesk
- Deltage på messer efter behov
Hvad har du med?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en kundeservice-, salgs- eller backoffice funktion.
Det vigtigste er, at du har blik for god service, arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
Vi tænker du:
- kommunikerer professionelt og imødekommende med kunder og kollegaer
- arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når du har flere opgaver i gang
- arbejder selvstændigt, tager ejerskab og følger dine opgaver helt til dørs
- er en holdspiller og bidrager naturligt til det fælles mål
- er fleksibel og trives med både faste opgaver og skiftende behov
- behersker dansk og engelsk sikkert – både skriftligt og mundtligt
- har flair for systemer og administrative processer
Hos Maileg
Maileg er en dansk designvirksomhed med et helt særligt univers. Bag vores produkter ligger gennemarbejdet produktudvikling, kreativitet og stor kærlighed til kvalitet og de små detaljer.
Det magiske Maileg-univers skabes i et tæt samarbejde på tværs – fra den første idé og produktudvikling til salg, levering og den service, vores kunder møder. Vi er stolte af det, vi skaber, og som en del af vores backoffice-team bliver du også en vigtig del af den samlede Maileg-oplevelse.
Vi tilbyder en alsidig fuldtidsstilling med arbejdssted på Mailegs hovedkontor i Lind ved Herning. Du får gode ansættelsesvilkår og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Hos os er der en positiv og uhøjtidelig tone, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab på tværs af organisationen.
Kan du se dig selv som en del af vores team, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send dit CV og din ansøgning til People & Culture Business Partner Susanne G. Poulsen på sg@maileg.dk senest d. 25. oktober (vi afholder samtaler løbende)
Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Sales Linda Kamp på: lmk@maileg.dk eller telefon 2214 4694.