Social værts til nyoprettet demensfællesskab i Glostrup

Jobbeskrivelse
"Det er fantastisk, at man gør en lille ting, og så glæder det andre mennesker i lang tid" 🫶
Har du lyst til at blive frivillig i Glostrup – og være med til at skabe gode stunder for yngre mennesker med demens?
Alzheimerforeningen søger lige nu frivillige, som har lyst til at hjælpe til med praktiske opgaver i et helt nyt demensfællesskab i Glostrup.
Demensfællesskabet er et åbent mødested for yngre med demens med fokus på fællesskab, meningsfulde aktiviteter og et aktivt hverdagsliv. 🌱✨
Og vi har brug for dig, som fx gerne vil hjælpe med at:
- Gøre lokalet klar før en aktivitet
- Dække bord og brygge kaffe
- Tage imod deltagerne og skabe trygge rammer
- 💞 Bidrage til en hyggelig og nærværende stemning
Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge som frivillig. Det skal blot være inden for centerets åbningstider:
⌚ Mandag og onsdag kl. 9-15
Og du skal kunne begynde i september.
Du behøver ikke have erfaring med demens. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til frivilligrollen.
Har du lyst til at høre mere?
Udfyld formularen, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak 📞