Restaurantkvalitet i dagtimerne? Bliv en del af vores kokketeam i Aarhus N

Jobdetaljer
Fordele
Jobbeskrivelse
Er du træt af de sene aftentimer i restaurantkøkkenet, men nægter at gå på kompromis med din faglige stolthed og det visuelle udtryk på tallerkenen? Vil du have en varieret hverdag med gode råvarer, arbejde med tårnhøj økologi og have frihed til at sætte dit eget præg på menuen?
Hos ISS i Aarhus N driver vi en moderne, ambitiøs kantine, hvor vi hver dag bespiser omkring 500 gæster med morgenmad, mødeforplejning og en skarp frokost. Vi gør op med den klassiske kantinebuffet og satser i stedet på ægte tallerkenservering, hvor den gode smag og det visuelle udtryk er i fokus.
Vi er et stærkt hold på 9 passionerede madører – og vi mangler lige nu vores nye uddannede kok.
Høj faglig frihed og det gastronomiske fundament
Hos os får du ikke trukket faste menukort ned over hovedet. Du får plads til at eksperimentere, nørde og lege med smagene:
- Kreativ frihed: Du planlægger og laver din egen menu for 3 uger ad gangen – med masser af frihed til at lege og teste nye idéer af.
- Præcision på tallerkenen: Ingen kedelige buffeter – vi kører ren tallerkenservering.
- 90-100% økologi: Det Guldmærkede spisemærke er vores standard.
- Respekt for råvaren: Vi redder "skæve" grøntsager i samarbejde med Gartnerhjælpen.
- Bæredygtighed i højsædet: Svanemærket køkkendrift, stærkt fokus på madspild og tæt samarbejde med Fuldkornspartnerskabet.
Dit nye arbejdsliv
Mandag til fredag fra kl. 06.00 – 14.00. Fri stort set hver evig eneste aften, weekend og helligdag. Bemærk: En sjælden gang imellem rykker vi ud til særlige aftenarrangementer for husets gæster, hvor vi folder os ekstra ud med spændende menuer.
Vi tilbyder
- Attraktiv løn og en solid pensionsordning på 15% (hvor ISS betaler de 11%).
- 11% på din fritvalgskonto og 5 ekstra betalte fridage.
- Garanti for ferie: Altid lukket mellem jul og nytår + 3 ugers sammenhængende sommerferie.
- Faglig udvikling: Vi sender dig på kurser (f.eks. surdej, avanceret madspildsteknik m.m.).
- Sundhed & Ekstra goder: Omfattende sundhedsordning (fysioterapeut, kiropraktor m.m.), adgang til ISS' billige ferieboliger i hele EU samt Logbuy-rabataftaler.
Hvem er du?
Du er uddannet kok, har god energi og elsker det tætte holdsamarbejde. Du har lysten til at skabe dine egne menuer, mestrer det visuelle øje, som tallerkenservering kræver, og du trives i et stort, moderne køkken.
Opstart
1. november – men vi venter gerne på den helt rigtige profil.
Lyder det som dit næste karrieretrin? Send din ansøgning og dit CV igennem vores link 'Ansøg nu' senest d. 23. oktober 2026. Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte Kantineleder Brian Pedersen på mail Brian.pedersen@issworld.com.