Account Manager

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Om jobbet
Som Account Manager kommer du til at spille en vigtig rolle i at sikre, at TDC NET bliver den foretrukne leverandør af fiberinfrastruktur til de organiserede foreninger og sikre det optimale fiber-dækningsområde for TDC NET og de serviceudbydere, der tilbyder produkter via TDC NETs fiberinfrastruktur.
Primære ansvarsområder:
- Salgsaktiviteter mod det organiserede boligmarked – Primært telefonisk, men fysiske møder vil også kunne forekomme
- Effektiv pipelinehåndtering og salgsprognoser
- Give input og markedsviden til organisations løbende arbejde med at optimere TDC NETs fremtidige go-to-market strategi.
"Som Account Manager bidrager vi aktivt til de strategiske mål for foreningsmarkedet, vi er dedikeret og arbejder målrettet for vores fælles mål. Vores team har et godt sammenhold og er gode til daglig sparring med hinanden. ”Det skal være sjovt at være her, men det er ikke kun for sjov vi er her”, siger Jonas fra Infrastructure Sales.
Om dig
De vigtigste kvalifikationer i jobbet er:
- Salgserfaring – både telefonisk og ved fysisk møde
- Menneskelige færdigheder og evne til at tale med alle, om så der er tale om bestyrelsesmedlemmer, beboere, administratorer eller bygningsejere
- Erfaring med det organiserede boligmarked og/eller Telco branchen er et plus, men ikke et krav. Du kan f.eks. have din salgs/servicerefaring fra butik, kundeservice eller telesalg, men er klar til at bygge oven på din nuværende viden
Personlige kompetencer:
- Du brænder for salg
- Du er begejstret for det, du laver i dit daglige arbejde, og du tager ansvaret for at drive tingene fremad for at udvikle forretningen såvel som dig selv
- Du er en team-orienteret person og har gode forhandlingsevner
- Du er en dygtig mundtlig og skriftlig formidler
TDC NET tilbyder
Du får muligheden for i høj grad at påvirke TDC NETs fremtidige kommercielle resultater og forme fremtidens kommunikation i Danmark og være referencecase for teleselskaber globalt.
Du får en højdigital arbejdsplads med stor frihed til at arbejde væk fra kontoret samt eksponering for store dele af organisationen og store karrieremuligheder - Du bliver desuden en del af en vigtig og prioriteret del af TDC NET-forretningen.
Du vil have base på vores kontor i København eller Aarhus med fleksibilitet til lejlighedsvis hjemmearbejde.
Kontakt information:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Stefan Nygaard, Senior Director – Infrastructure Sales, 20518684, sny@tdcnet.dk efter 3. august (grundet ferie).
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 14. august 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.
Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.