Bliv erhvervsrådgiver – start som Graduate i København

Jobbeskrivelse
Jobbeskrivelse
Er du nyuddannet kandidat – eller bliver du det snart? Og har du lyst til at arbejde med virksomheder, hvor du er med til at vurdere investeringer, finansiering og udvikling i praksis? Så kan du starte din karriere som erhvervsrådgiver hos os gennem vores graduateprogram.
Du bliver en del af vores erhvervscenter i København og kommer hurtigt tæt på det arbejde, der ligger bag rådgivningen og relationen til kunderne. Du følger sagerne fra start til slut og er med i de vurderinger, der skal til, når vi siger ja – og når løsningen skal tilpasses. Målet er, at du udvikler dig til en selvstændig erhvervsrådgiver med egne kunder.
Lær faget i praksis
Forløbet varer 18 måneder. Du har din daglige base i vores erhvervscenter i København og arbejder sammen med erhvervsrådgivere om konkrete kunder. Undervejs får du også indblik i kreditområdet, så du forstår, hvad der ligger bag beslutningerne, og du får oplæring fra bankens specialister på leasing, valuta, pension, investering mv.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- forberedelse og opfølgning på kundemøder
- deltagelse i møder med kunder
- udarbejdelse af oplæg til kreditbeslutninger
- udarbejdelse af forskellige finansieringsløsninger
- vurdering af risiko og løsningsmuligheder
- bidrage i dialogen med kunder og være med til at udvikle relationerne
Du kommer til at arbejde med rigtige sager – ikke cases.
Vi leder efter dig, der
- er ved at afslutte en kandidat – typisk cand.merc. med fokus på finansiering, økonomi eller beslægtede områder
- er udadvendt og har lyst til at arbejde tæt med kunder og være i front
- motiveres af at skabe resultater og udvikle relationer
- tager ansvar for egne opgaver og følger tingene til dørs
- har en naturlig gennemslagskraft
- har mod på at lære og blive udfordret
Det får du hos os
Du bliver en del af et team med højt tempo, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du hurtigt får plads til at byde ind og tage ansvar. Fra start har du både en mentor og en buddy, som hjælper dig ind i arbejdet og hverdagen, og undervejs får du løbende feedback, så du hele tiden ved, hvor du står.
Samtidig bliver du en del af graduateholdet på tværs af banken, hvor du opbygger et fagligt og personligt netværk med de øvrige graduates.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne rådgivere, der deler deres viden i praksis – og som forventer, at du griber opgaverne, engagerer dig i kunderne og udvikler dig i takt med det ansvar, du får.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og ansætter graduates med henblik på fastansættelse.