Projektkonsulent - vær med til at forme fremtiden for det tysk-danske samarbejde!

Interreg Deutschland-Danmark
Kruså,
Interreg Deutschland-Danmark logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Hybrid
Kruså

Jobbeskrivelse

Arbejdssted: Interreg-sekretariatet, Interreg Deutschland–Danmark, Kruså (DK)
Tiltrædelse: 1. januar 2027 (eller tidligere)
Omfang: Fuldtid (37 timer/uge)
Ansættelsesform: Stillingen er tidsbegrænset som barselsvikariat frem til forventeligt november 2027 (eller så længe barselsorloven varer).

Har du lyst til at følge dansk-tyske projekter og samtidig være med til at forme fremtiden for det grænseoverskridende samarbejde?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Interreg Deutschland-Danmark programmet er en del af de europæiske støtteprogrammer for grænseoverskridende samarbejde. Med støtte fra Den Europæiske Union finansierer vi innovative dansk-tyske Interreg-projekter, hvor partnere fra Tyskland og Danmark i fællesskab udvikler løsninger på økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer.

Interreg Deutschland-Danmark programmet befinder sig i øjeblikket i en særlig spændende overgangsfase. Den igangværende støtteperiode Interreg 6A går ind i sin afsluttende fase, hvor fokus er på en succesfuld opfølgning og gennemførelse af de godkendte projekter. Samtidig er forberedelserne til den kommende støtteperiode fra 2028 allerede i gang.

Som projektkonsulent bliver du en central del af dette arbejde: Du følger de dansk-tyske projektpartnerskaber gennem hele projektforløbet og får samtidig en særlig mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af det kommende program.

Dine opgaver
Du bliver centrale kontaktperson for projektpartnerskaberne i de dansk-tyske Interreg-projekter og følger dem fra den løbende gennemførsel til den vellykkede projektafslutning. Du rådgiver og understøtter projektpartnerne i faglige, administrative og programrelaterede spørgsmål og bidrager med dine erfaringer og idéer i forberedelsen af den næste programperiode for Interreg Deutschland-Danmark.

  • Rådgivning og løbende støtte til projektpartnerskaberne i de dansk-tyske Interreg-projekter gennem hele projektperioden
  • Gennemgang og behandling af projektrapporter samt projektrelaterede ansøgninger (f.eks. budget- og projektændringer)
  • Understøttelse af projektpartnerskaberne i faglige, administrative og programrelaterede spørgsmål
  • Planlægning og gennemførsel af rådgivningsforløb, workshops, informationsmøder og netværksarrangementer
  • Tæt samarbejde med forvaltningsmyndigheden, programpartnerne samt kollegaerne i sekretariatet
  • Bidrag til udvikling og forbedring af arbejdsgange og serviceydelser
  • Aktiv deltagelse i forberedelsen af den kommende programperiode for Interreg Deutschland–Danmark fra 2028

Det, du tager med ind i jobbet
Du har en afsluttet videregående uddannelse (minimum bachelor) eller en tilsvarende kvalifikation. Erfaring fra arbejdsmarkedet er en fordel, men vi ser også gerne ansøgninger fra motiverede nyuddannede.

  • Interesse for europæisk samarbejde og tilskuds-/støtteprogrammer
  • Analytisk sans og evnen til at forstå og formidle komplekse sammenhænge
  • Glæde ved rådgivning og samarbejde med mennesker på tværs af kulturer og organisationer
  • En struktureret, selvstændig og løsningsorienteret arbejdsform
  • Sikkert kendskab til MS Office og interesse i hurtigt at sætte dig ind i digitale systemer
  • Gerne erfaring med Interreg-programmer eller lignende europæiske støtteprogrammer
  • Erfaring med projektledelse/projektstyring er en fordel
  • Meget gode dansk- og tyskkundskaber eller mindst ét af sprogene på modersmålsniveau samt lyst til at videreudvikle det andet sprog
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale

Dine personlige kompetencer
Som person kendetegnes du af

  • Udpræget service- og rådgivningsorientering
  • Gode samarbejdsevner og stærke kommunikative kompetencer
  • Initiativrighed og høj grad af ansvarlighed
  • Gode organisatoriske evner og fleksibilitet
  • Evne til at bevare overblikket – også i perioder med højt arbejdstempo
  • Villighed til tjenesterejser inden for programregionen og lejlighedsvis uden for programregionen
  • Kørekort kategori B

Det tilbyder vi dig

  • Et afvekslende og ansvarsfuldt job med internationalt udsyn
  • Mulighed for aktivt at understøtte projektpartnerskaberne i de dansk-tyske Interreg-projekter og dermed yde et vigtigt bidrag til det europæiske samarbejde
  • En særlig mulighed for både at præge den succesfulde gennemførelse af den nuværende støtteperiode og forberedelsen af den næste støtteperiode for Interreg Deutschland-Danmark programmet
  • Et engageret, kollegialt og internationalt team
  • Selvstændigt arbejde med stor grad af indflydelse på egne opgaver
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for, efter en introduktionsperiode og efter aftale med sekretariatsledelsen, at arbejde delvist fra hjemmekontor
  • En moderne arbejdsplads lige ved den tysk-danske grænse
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt samarbejde med kolleger, programpartnere og projektpartnere på begge sider af grænsen

Ansøgningsfrist: 25.10.2026
Ansættelsessamtalerne finder sted den 30.10.2026 i Interreg-sekretariatet i Kruså og kan gennemføres på tysk og/eller dansk.

Send din ansøgning sammen med CV samt relevante eksamensbeviser og anden dokumentation via linket på siden. Du behøver ikke oplyse din nuværende eller tidligere løn eller dine lønforventninger.

Stillinger

Projektkonsulent

Lignende jobs