Digital Kreatør

Din Sundhedsfaglige A-kasse
København,
Din Sundhedsfaglige A-kasse logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Hybrid
København

Fordele

6 ekstra feriedage

Jobbeskrivelse

Er du en erfaren digital kreatør, der svømmer som en fisk i vandet på tværs af tekst, grafik og idéudvikling? Arbejder du lige så gerne med organisk som med betalt indhold på sociale medier? Og har du styr på dine projekter, så gode idéer også bliver til virkelighed til tiden? Så er du måske vores nye kollega i et barselsvikariat på 11 måneder.

Vores cirka 100.000 sundhedsfaglige medlemmer gør hver dag en forskel for andre på landets hospitaler og sundhedsområdet. Og vi vil gøre en endnu større forskel for dem.

Vi vil bane vejen for det bæredygtige arbejdsliv – og vi vil skabe værdi for og tættere relationer til vores medlemmer gennem hele arbejdslivet. Det gør vi blandt andet med en meningsfuld, engagerende og værdiskabende digital tilstedeværelse, der møder medlemmerne, hvor de er.

Og lige nu leder vi efter en erfaren digital kreatør, der kan tage ansvar fra dag ét, styre sine projekter og arbejde stilsikkert og selvstændigt.

Om jobbet
Som barselsvikar bliver du vores digitale kreatør på tværs af kanaler. Du får ansvaret for vores organiske tilstedeværelse på Facebook og Instagram, og du står bag en stor del af det indhold, vi sender ud – opslag, artikler og grafisk indhold – både digitalt og analogt. Du tænker strategisk i kanaler og budskaber, du driver dine egne projekter fra idé til udgivelse, og du har sans for, hvad der virker hvornår – og for hvem.

Som barselsvikar hos bliver dine vigtigste opgaver at:
• Drive vores organiske kanaler på Facebook og Instagram – fra idé til udgivelse
• Producere SoMe-opslag og grafik, der engagerer og skaber værdi for vores medlemmer
• Udtænke og producere modtagerorienterede og værdiskabende e-mail-guides
• Udvikle ideer til og koordinere produktion af podcasten “Det Bæredygtige Arbejdsliv”
• Udvikle og designe quizzer, tests og andre spil i Playable
• Udvikle tekst, kreativer og koncepter for betalt annoncering – i samarbejde med eksternt bureau
• Sikre visuel stringens og implementering på tværs af kanaler og fysiske materialer
• Planlægge og styre dine egne projekter og kampagner – og holde styr på deadlines og eksterne samarbejdspartnere
• Justere og optimere indhold på tværs af kanaler og baseret på data.

Om dig
Du har mindst 5 års erhvervserfaring fra en lignende rolle og arbejder ubesværet på tværs af digitale værktøjer, kanaler og platforme – og er nysgerrig og lærenem i forhold til nye digitale værktøjer. Du er optaget af at skabe værdi for modtagerne af dit indhold og har en resultat- og dataorienteret tilgang til arbejdet.

Vi drømmer om en kollega, der:
• Har en krøllet-kreativ hjerne, der elsker at udvikle ideer til nyt indhold
• Er en dygtig tekstforfatter, der bobler over med sproglige finesser og finurligheder
• Har visuelt flair og en sikker hånd udi produktion af stills, reels og karruseller
• Har styr på projektstyring og arbejder godt både selvstændigt og i hold
• Er en struktureret og resultatorienteret holdspiller
• Bidrager med masser af godt humør og gå på-mod

Om os
Vi er omkring 85 medarbejdere i Kvæsthuset ved Nyhavn, og du bliver del af et kommunikations-, marketing- og PR-team med 5 engagerede kolleger, hvor der er højt til loftet og en rar omgangstone. Vi har en god kantineordning, fleksibel arbejdstid og 2 hjemmearbejdsdage om ugen.

Ansættelse er på intern overenskomst med attraktiv løn og gode vilkår, herunder 6 ugers ferie. Stillingen er et barselsvikariat på 11 måneder. Vi forventer stillingen besat i august og ønsker opstart ultimo september 2026.

Sådan søger du
Hos Din Sundhedsfaglige A-kasse er vi mere optagede af, hvem du er, og hvad du kan bidrage med, end hvordan du ser ud. Derfor beder vi venligst om, at du undlader at vedhæfte et billede på dit CV. Vi værdsætter en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send din ansøgning og dit CV via knappen “Søg stillingen” senest mandag 27. juli 2026. Vi forventer at holde første samtaler i uge 32 og anden samtaler i uge 33.

Har du spørgsmål til stillingen, så skriv til chef for kommunikation, marketing og PR Magnus L.H. Haslebo på mlh@dsa.dk.


Din Sundhedsfaglige A-kasse arbejder for et bæredygtigt arbejdsliv for cirka 100.000 bioanalytikere, ergoterapeuter, psykoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer, sygeplejersker og sundhedsfaglige akademikere. Vi er omkring 85 medarbejdere, der sikrer medlemmerne økonomisk tryghed og er med dem gennem hele arbejdslivet, bl.a. med karriere-, stress- og socialrådgivning. Læs mere på dsa.dk.

Stillinger

Digital KreatørSocial Media ManagerContent Creator

Lignende jobs