Projektleder inden for kloak og beton

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
VKCONSULTING søger en Projektleder inden for kloak og beton til Entreprenør Ekspressen i Langeskov
Har du flair for standarder, projektstyring og kvalitetssikring? Har du erfaring med kloak og beton, og er du typen, der tager initiativ, griber bolden og finder løsninger, når hverdagen går stærkt?
Entreprenør Ekspressen oplever stor aktivitet og har mange spændende projekter i ordrebogen. Derfor søger vi en ekstra kollega til teamet i Langeskov, der har lyst til at tage ansvar for kravene til kvalitet, dokumentation, ESG og standarder som DS 1140, som fylder mere i byggebranchen.
Jobbet
Du får ansvar for at være med til at samle trådene og sikre at kvalitet, dokumentation, ESG og DS1140, bliver en naturlig del af processerne hos Entreprenør Ekspressen. Du vil være nøgleperson i at sikre, at der bliver skabt struktur og fremdrift på kvalitetsområdet. I hverdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med andre projektledere, formænd og samarbejdspartnere. Du vil få stor selvstændighed i dit arbejde og i planlægningen af din egen hverdag, hvor du både skal kunne forstå de tekniske krav og virkeligheden ude på byggepladserne.
Din primære arbejdsopgaver vil være:
- Skabe struktur og overblik i kvalitetsarbejdet og dokumentationen
- Arbejde med ESG, bæredygtighed og dokumentation i praksis
- Bidrage til arbejdet med DS1140 og relevante kvalitetskrav
- Understøtte projekter med byggeteknisk viden, og sørger for at projekterne overholder gældende standarder og sikkerhedsregler
- Sparring med projektledere, formænd og samarbejdspartnere
- Evt. deltage i eller drive projekter afhængigt af erfaring og interesse
Din profil
Du er proaktiv, løsningsorienteret og handlekraftig. Du ser muligheder frem for begrænsninger og tager naturligt ansvar for at få tingene til at lykkes.
Du trives i en travl hverdag med mange deadlines og et højt aktivitetsniveau. Samtidig formår du at bevare overblikket og prioritere effektivt. Det falder dig naturligt at skabe struktur, være nysgerrig og sikre fremdrift. Du er ikke bange for at træffe beslutninger, tage dialogen og følge op, når det kræves.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring og praktisk forståelse for bygge- eller entreprenørbranchen gerne inden for kloak, jord eller beton
- Har en håndværksmæssig baggrund og selv har haft hænderne nede i faget, f.eks. som kloakmester eller lignende
- Er vant til ansvar, koordinering og at få tingene til at ske
- Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere med både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Arbejder struktureret og er komfortabel med IT og administrativ opfølgning
Du kan have en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, kloakmester eller komme med anden solid praktisk erfaring fra branchen.
Entreprenør Ekspressen tilbyder
En fuldtidsstilling i en veldrevet og velrenommeret virksomhed med høj faglighed, stærkt sammenhold og stor ordrebog.
Du får:
- En spændende rolle med stor frihed under ansvar
- Gode udviklings- og kompetencemuligheder
- Mulighed for stor indflydelse på egen hverdag
- Et kompetent og socialt stærkt team med en uformel tone og godt humør
- Løn efter kvalifikationer samt pension
Om Entreprenør Ekspressen
Entreprenør Ekspressen har eksisteret siden 2003 og varetager opgaver inden for jord, kloak og betonarbejder primært for erhverv. Virksomheden beskæftiger ca. 80 mand hovedsageligt på Fyn.
Entreprenør Ekspressen er en løsnings- og samarbejdsorienteret partner, der gerne deltager i den tidlige fase af et byggeprojekt. Det bidrager ofte til at sikre både høj kvalitet og en god økonomi i projektet. Gennem de senere år har virksomheden opbygget stor erfaring inden for DS1140 og den grønne omstilling. I dag råder virksomheden over både kloak- og VVS-autorisation.
Ansøgning
VKCONSULTING står for rekrutteringsprocessen, så matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet hos Entreprenør Ekspressen, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket ‘Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage.