Erfaren Projektleder i Strategiske Projekter

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Er du en erfaren projektleder med stærk styringsevne og blik for både fremdrift, økonomi og tværfagligt samarbejde? Og vil du spille en rolle i den grønne omstilling af forsyningsbranchen samt være med til at realisere fremtidens bæredygtige forsyningsløsninger? Så er du måske vores nye kollega.
Jobbet
Som projektleder i afdelingen Strategiske Projekter får du ansvar for planlægning, koordinering og gennemførsel af strategiske anlægsprojekter i Aalborg Forsyning – som fx Havvandsvarmepumpe, nitratrensning og infrastruktur. Projekterne er komplekse og forretningskritiske og stiller store krav til både teknisk indsigt, styringsevne, håndtering af interessenter og samarbejde.
Projekterne kan være gensidigt afhængige, og det kræver derfor et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Projektledelse af større anlægsprojekter inden for forsyningsbranchen og grøn omstilling
- Projektstyring fra A til Z: budget, tidsplan, udbud, kvalitet og risikostyring
- Ledelse af tværfaglige projektgrupper og samarbejde med både interne og eksterne aktører
- Statusrapportering og afrapportering til ledelse og bestyrelse i samarbejde med afdelingslederen
- Anvendelse af Aalborg Forsynings projektmodel og løbende bidrag til forbedringer
Du bliver en del af et dedikeret team med 10 engagerede og erfarne projektledere, hvor videndeling, sparring og godt samarbejde er i centrum. Samtidig bliver du en del af en af Danmarks største multiforsyninger.
Om dig
Du er en erfaren projektleder med et naturligt drive og en stærk evne til at skabe fremdrift, fælles fodslag og resultater. Du trives i et miljø med mange interessenter, høj kompleksitet og behov for både struktur, fleksibilitet og tæt samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant teknisk baggrund – f.eks. som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende
- Solid erfaring som projektleder af større anlægsprojekter og min. 15 års erfaring - gerne fra forsynings-, entreprenør- eller rådgiver-branchen
- Har dokumenteret erfaring med at drive investeringstunge komplekse projekter sikkert i mål – med styr på både økonomi, tid og kvalitet
- Har kendskab til – eller lyst til at lære om – tekniske løsninger inden for grøn omstilling
- Er stærk i samarbejde og god til at navigere blandt forskellige fagligheder og interessenter
- Tænker i helheder uden at miste detaljerne af syne
- Har erfaring med samspillet mellem teknik, jura og økonomi i projekter
- Kommunikerer klart og effektivt – både mundtligt og skriftligt
Du er desuden en positiv og imødekommende kollega, der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og ser værdien i et stærkt team.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads præget af høj faglighed, engagement og godt humør. Stillingen refererer til Afdelingslederen for Strategiske Projekter, som er forankret i funktionen Forretningsudvikling.
Arbejdssted er Norbis Park, Norbis Park 100, 9310 Vodskov. Vi tilbyder god mulighed for faglig og personlig udvikling og en varieret hverdag i en spændende organisation samt fleksible arbejdstider, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Vi afholder løbende samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgninger. Det betyder, at vi kontakter relevante kandidater allerede i ansøgningsperioden, og stillingen kan derfor blive besat før ansøgningsfristen. Der indkaldes dog til de første samtaler efter uge 32.
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.