Bygge/projekt-leder til jernbaneprojekter

Lokaltog
Hillerød,
Lokaltog logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Hybrid
Hillerød

Jobbeskrivelse

Vil du stå i spidsen for udførelsen af nogle af Danmarks mest spændende jernbaneprojekter?

Hos Lokaltog søger vi en erfaren og engageret byggeleder, der kan sikre professionel ledelse af udførelsesfasen på vores anlægs- og jernbaneprojekter. Du får en central rolle i gennemførelsen, hvor kvalitet, sikkerhed, økonomi og samarbejde er afgørende for succes.

Som byggeleder bliver du ansvarlig for udførselsorganisationen, styring af entreprenører og den daglige koordinering af projektets mange grænseflader. Du bliver en nøglespiller i at sikre, at projekterne gennemføres sikkert, effektivt og i overensstemmelse med de aftalte mål.

Din hverdag i Lokaltog

Du bliver en del af Projektafdelingen og får ansvaret for udførelsen af anlægs- og jernbaneprojekter. Du arbejder tæt sammen med projektledere, vores infrastrukturafdeling, rådgivere, entreprenører, fagtilsyn og driftsorganisationen gennem hele projektforløbet. Din primære opgave er koordinering af udførselsaktiviteter på tværs af fag og entreprenører.

Du bliver en del af både større og mindre anlægs- og jernbaneprojekter, som har forskellige forudsætninger ift. økonomi, tid og udførselsorganisation.

Rollen spænder bredt og omfatter blandt andet styring af kvalitet, risici, tid, økonomi, arbejdsmiljø, miljøforhold, jernbanesikkerhed og hensyntagen til togdriften. Samtidig får du en vigtig rolle i overdragelsen af projekter til driften og sikrer, at den nødvendige dokumentation er på plads ved afslutning af projekterne. Herudover vil du blive tidligt inddraget ifm. opstart, projektering og planlægning af udførslen af projekterne.

Dine primære ansvarsområder

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • lede udførelsesorganisationen inklusive afholdelse af byggemøder
  • sikre indkøb og levering af bygherreleverancer
  • sikre styring af entreprenører i udførelsesfasen samt håndtere krav om ekstra arbejder og koordinere fagtilsyn og samarbejde med fagbyggeleder, samt sikre den faglige kvalitet af udførelse. Særligt på de større projekter er det en væsentlig opgave
  • sikre overholdelse af arbejdsmiljøkrav og følge op på arbejdsmiljømæssige forhold
  • bidrage til, at gældende jernbanesikkerhedsregler overholdes under alle arbejder i infrastrukturen
  • sikre koordinering mellem entreprenører og øvrige interessenter
  • indsamle dokumentation ved projektets afslutning og overdragelse til drift samt CSM-RA dokumentation
  • sikre at, at projekterne gennemføres i overensstemmelse med gældende processer, kontrakter og myndighedskrav samt godkende relevante og nødvendige ændringer under udførslen.

Vi forventer, at du

  • har erfaring som byggeleder indenfor jernbane- eller anlægsbranchen
  • har gode kompetencer inden for entreprenørstyring og god erfaring med koordinering af de kritiske aktiviteter i et anlægsprojekt
  • har forståelse for vigtigheden af arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitetsstyring
  • trives med at arbejde i højt tempo og med at skulle løse mange problemstillinger under gennemførslen af et anlægsprojekt
  • kommunikerer tydeligt og professionelt
  • arbejder struktureret
  • har en teknisk uddannelse som ingeniør, konstruktør eller er en erfaren håndværker.

Erfaring fra jernbaneområdet vil være en fordel, men er ikke et krav, hvis du har tilsvarende erfaring fra andre anlægsprojekter.

Vi tilbyder

  • Et spændende og ansvarsfuldt job med stor indflydelse
  • Du bliver en del af en organisation med høj faglighed, korte beslutningsveje og stærkt fokus på sikkerhed og kvalitet
  • Mulighed for tilknytning til et større jernbaneprojekt umiddelbart efter ansættelse
  • Fast fuldtidsstilling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsordning
  • Fleksible arbejdsforhold
  • Et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være i Hillerød eller Høje Taastrup, men rollen indebærer stor tilstedeværelse på byggepladser og projekter rundt på Sjælland og Lolland.

Sådan søger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Projektafdelingen, Bo Dollerup Reinsborg, på telefonnummer 2429 0130.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund.

Du søger jobbet ved at sende en motiveret ansøgning og CV. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger indsendt elektronisk via "SØG"-knappen i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: den 10. november 2026. Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Stillinger

ByggelederProjektleder

Lignende jobs