Kvalitetskoordinator til DILLING – med erfaring indenfor tekstilproduktion
Jobbeskrivelse
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator bliver du en central del af vores produktion og kvalitetsteam. Du får ansvar for at overvåge og udvikle kvalitetsprocesser, sikre dokumentation og samarbejde med både interne og eksterne partnere for at fastholde en ensartet og høj kvalitet i vores produkter.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Overvåge og vedligeholde vores kvalitetsstyringssystem.
- Håndtere afvigelser og implementere forbedringer.
- Sparre med design, indkøb og konstruktion i forhold til kvalitetsudfordringer.
- Vurdere reklamationer – både interne og eksterne – og koordinere eventuelle korrigerende handlinger.
- Supportere kundeservice med spørgsmål fra kunder vedrørende kvalitet m.m.
Arbejdet vil i høj grad være præget af samarbejde på tværs af organisationen – med indkøb, konstruktion, kundeservice, lager, leverandører og produktionen på DILLINGs fabrikker. Du refererer til vores QA Manager og vil have din daglige gang på hovedkontoret i Herning, men vil også have en fysisk tilstedeværelse på vores farveri i Bredsten ved Vejle.
Om dig
Du har erfaring med kvalitetsstyring og gerne kendskab til produktion – f.eks. af garner, indfarvning, strikning og syning. Du har en relevant uddannelse indenfor tekstilbranchen. Du trives med – og har erfaring i – at opbygge, implementere og vedligeholde systemer og processer. Du taler og skriver engelsk. Har du erfaring med Navision/Business Central 365, er det en fordel. Af personlige egenskaber er det vigtigt, at du naturligt kan veksle mellem samarbejde i teams og selvstændig opgaveløsning. Du arbejder systematisk, er vedholdende og tør tage beslutninger.
Du tilbydes
- Et spændende job med en alsidig hverdag i en succesfuld, international virksomhed med en lang og kompleks værdikæde – og et brand, der er kendetegnet ved kvalitetsprodukter produceret med størst mulig omtanke for miljøet.
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en produktionsvirksomhed i vækst.
- Inspirerende fysiske rammer i vores nybyggede hovedkontor i Herning.
- En arbejdsplads med et stærkt sammenhold, hvor der er korte beslutningsveje.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til job@dilling.com. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simone Kisbye på tlf. 53 61 97 45
Arbejdssted: Sundsvej 62, 7400 Herning.
Arbejdstid: Fuldtid.
Ansøgningsfrist: Jf. annoncen. Samtaler kan blive holdt løbende.
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Lignende stillinger
Kvalitetskoordinator – med både hands-on-opgaver og systemansvar
NLM Vantinge A/S
Kvalitetskoordinator
adapa flexibles Denmark Bjert
Kvalitetskoordinator (HSEQ specialist) – barselsvikariat
LINDS A/S
Andre jobs hos DILLING A/S
Produktionsmedarbejdere til tekstilfarveri i stor vækst | dag- og aftenhold
DILLING A/S