Frivillig

Jobbeskrivelse
Frivillige og fagprofessionelle kan noget forskelligt
Som frivillig kan du gøre en stor forskel
Samarbejdet mellem Røde Kors og Odense Kommune udspringer af et fælles ønske om at sikre, at ældre og psykisk sårbare - både nu og i fremtiden - får den omsorg, støtte og det nærvær, der gør en reel forskel for den enkelte.
Vi søger frivillige, der vil give noget helt særligt: tid, nærvær og medmenneskelighed.
Sammen med ældreplejen finder vi frem til hvad borgeren ønsker, og hvor netop du som frivillig kan gøre en forskel - uden at overtage fagprofessionelles opgaver. Du bliver et supplement, der skaber små, men betydningsfulde øjeblikke i et andet menneskes hverdag. Det er ofte de små ting, der gør den store forskel - særligt for et menneske, der selv har svært ved at række ud. I Røde Kors finder vi sammen det sted hvor du kan skabe værdi for et menneske som har brug for dig. Du behøver ikke særlige forudsætninger - bare lysten til at være der for et andet menneske.
Hvad du som frivillig kan bidrage med er forskelligt - fx:
• skabe relation gennem samtaler, samvær og fælles oplevelser
• ledsage til aktiviteter, fællesskaber eller små ture i lokalområdet
• læse højt, se TV sammen eller kigge fotoalbum og dele minder
• spille spil, lytte til musik eller markere små mærkedage
• bidrage med små, uforpligtende hverdags-opgaver som at vande planter
• støtte i helt basal brug af telefon eller digitale løsninger
Vi glæder os til at høre fra dig
Har du lyst til som frivillig, at være med til at udvikle en ny og vigtig bro mellem civilsamfund og velfærd? Så hører vi meget gerne fra dig.
Aktiviteten foregår som udgangspunkt i borgerens eget hjem, men vi har kontor i 5000 Odense C.