Workshop Manager

Carrier
Padborg, 6330
Carrier logo

Jobdetaljer

40950 - 81950 kr/måned
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Padborg
6330

Jobbeskrivelse

Workshop Manager – Change & Operations - Padborg

Er du en stærk, operationel leder med passion for mennesker, processer og resultater? Vi søger en Workshop Manager til at lede og videreudvikle vores værksted i Padborg. Rollen kombinerer daglig ledelse med fokus på struktur, kapacitetsplanlægning, løbende forbedringer og økonomiske resultater. Du får ansvaret for at sikre en effektiv og sikker drift, udvikle medarbejdere og skabe de rette rammer for høj kvalitet og kundetilfredshed.

Du bliver en nøgleperson i den fortsatte udvikling af vores værkstedsprocesser og vil spille en central rolle i arbejdet med standardisering, digitalisering og performanceforbedringer.

Din rolle

Som Workshop Manager har du det samlede ansvar for værkstedets performance inden for personale, drift, kvalitet, EHS og økonomi. Du leder både teknikere, administrative funktioner og lagerfunktionen og sikrer et stærkt samarbejde mellem disse områder. Du fungerer som leder, sparringspartner og beslutningstager, samtidig med at du understøtter teamet ved komplekse sager, spidsbelastninger og forandringsprojekter.

Nøgleansvar

  • Overordnet ansvar for den daglige værkstedsdrift i Padborg
  • Ledelse af værkstedets teknikere, administration og lagerfunktionen
  • Ansvar for kapacitets- og workloadplanlægning med 2 måneders horisont samt sikring af de nødvendige ressourcer til kommende aktiviteter
  • Sikre et effektivt flow fra arbejdsordreoprettelse til afsluttet og faktureringsklar ordre
  • Understøtte organisationen ved komplekse driftsmæssige udfordringer og konflikter i hverdagens prioriteringer

Ledelse og udvikling

  • Daglig ledelse, motivation og udvikling af 18 medarbejdere
  • Skabe klare roller, ansvar og samarbejdsflader
  • Personaleansvar, herunder opfølgning på ferie-, fraværs- og tidsregistreringer
  • Implementere nye arbejdsgange og skabe forbedringsinitiativer

Processer, kvalitet og faciliteter

  • Forestå standardisering, digitalisering og løbende forbedringer
  • Sikre overholdelse af gældende EHS-krav, lovgivning og interne retningslinjer
  • Følge op på reparations-, service- og installationskvalitet
  • Ansvar for værkstedets faciliteter, udstyr og relevante investeringer
  • Overordnet ansvar for lagerdrift og reservedelsflow

Økonomi og performance

  • Ansvar for værkstedets rentabilitet og økonomiske resultater
  • Opfølgning på KPI'er inden for produktivitet, kvalitet, leveringsevne og rentabilitet
  • Sikre korrekt håndtering af det udførte arbejde indtil fakturering er afsluttet
  • Rapportering til Service Director Scandinavia

Hvem er du?

Erfaring fra et teknisk eller operationelt driftsmiljø, erfaring med personaleledelse og teamudvikling. Erfaring som værkstedsleder eller lignende rolle er en fordel, men ikke et krav. Teknisk baggrund er en fordel.

Personlige kompetencer

  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Stærk inden for planlægning og prioritering
  • Trives i et travlt driftsmiljø og bevarer overblikket under pres
  • Tydelig leder med gode samarbejdsevner
  • Evner at uddelegere ansvar og skabe engagement i teamet
  • Forandringsorienteret og løsningsfokuseret
  • Forstår sammenhængen mellem drift, mennesker, kvalitet og økonomi

Vi tilbyder

En central lederrolle med stor indflydelse på værkstedets udvikling, mulighed for at skabe forbedringer og synlige resultater, et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, en hverdag med stor variation og ansvar.

Interesseret?

Hvis du motiveres af at lede mennesker, udvikle processer og skabe resultater i et teknisk miljø, vil vi meget gerne høre fra dig.

Løninterval

Den månedlige løn for denne stilling ligger mellem 40.950 DKK og 81.950 DKK. Faktorer, der kan påvirke lønnen inden for dette interval, omfatter blandt andet kompetencer, uddannelse, erfaring samt andre relevante kvalifikationer hos den valgte kandidat.

Øvrig kompensation

Stillingen kan være berettiget til kortsigtede kontante incitamentsordninger (bonus), afhængigt af gældende programvilkår.

Medarbejderfordele

Vi tilbyder en konkurrencedygtig samlet løn- og fordelspakke, som kan omfatte yderligere medarbejdergoder og trivselstiltag. De konkrete tilbud varierer afhængigt af stilling og lokation og er designet til at understøtte medarbejdernes sundhed, tryghed og succes.

Ansøgningsfrist

Ansøgninger modtages i mindst 3 arbejdsdage fra datoen for stillingsopslaget. Stillingsopslag offentliggjort den: 16.09.2026.

Stillinger

Workshop ManagerOperations Manager

Lignende jobs