E-COMMERCE BUYER

Jobbeskrivelse
Har du købmandsgen – og lyst til at eje forretningen fra indkøb til sell-out?
Som E-commerce Buyer hos STARTEX har du kommercielt ejerskab for 1-2 brands på tværs af Marketplaces, webshops og egne butikker. Du beslutter, hvad der skal købes, hvordan sortimentet skal sammensættes, hvor produkterne skal sælges – og hvordan pris, margin og sell-through skal optimeres. Du køber med andre ord ikke bare varer. Du ejer forretningen omkring dem – og kan se effekten af dine beslutninger direkte på salget og bundlinjen.
Kombinér købmandskab med E-commerce
STARTEX er på en ambitiøs vækstrejse med strategiplanen RUN FOR THE CORE. Som internationalt Brandhouse driver og udvikler STARTEX stærke brands inden for mode, sport og fritid og sælger dem direkte til forbrugerne via internationale Marketplaces, egne webshops og butikker. Disse kanaler vokser, og derfor styrkes organisationen med en E-commerce Buyer.
Du følger dine brands hele vejen fra sortiment og indkøb til pris, kanalvalg, kampagner og sell-out. Du arbejder tæt på både produkter, marked og data – og bruger din indsigt til at træffe de kommercielle beslutninger, der skaber en sund og lønsom forretning.
Du refererer til E-commerce Buying Manager og arbejder tæt sammen med bl.a. Design & Buying, webshops, butikker, planning og eksterne Marketplace-partnere. Du har base på STAREX' hovedkontor i Støvring, syd for Aalborg.
Dine vigtigste ansvarsområder
- Eje Net sales og dækningsbidrag for 1-2 brands fra indkøb til sell-out
- Sammensætte sortiment og kollektioner ud fra efterspørgsel, bestsellere og kategorimix
- Disponere indkøbsbudgettet og balancere NOOS og sæsonvarer
- Beslutte leveringsfrekvensen for kollektionsindkøb
- Sætte prisarkitektur og rabatstrategi på tværs af kanaler og markeder
- Beslutte, hvilke kanaler, platforme og markeder de enkelte styles skal sælges
- Følge salg og sell-through og iværksætte kampagner, markdown og udfasning
- Udvikle kategorier sammen med Design & Buying og omsætte trends og data til nye muligheder
- Styre marketingbudget og kampagneplan for dine brands på Marketplaces via eksterne partnere
Købmand før analytiker
Du har typisk minimum fem års erfaring med indkøb fra tøj-, mode- eller livsstilsbranchen og et stærkt kommercielt instinkt. Du har arbejdet med Marketplaces og webshops og forstår dynamikken i Direct-to-Consumer. Du arbejder sikkert med sortiment, prisarkitektur, bruttomargin og markdown og er vant til selv at læse data og omsætte dem til handling. Du bruger ikke data for analysens skyld – du bruger dem til at træffe bedre kommercielle beslutninger. Du har desuden erfaring med at styre eksterne samarbejdspartnere på kommercielle mål og kommunikerer flydende på dansk og engelsk.
Du tør træffe beslutningen
Du har blik for den gode forretning og motiveres af at skabe resultater. Du er nysgerrig og analytisk, men først og fremmest handlekraftig. Du tør teste nyt, skalere det, der virker – og skære det fra, der ikke gør.
Du tager naturligt ejerskab, arbejder selvstændigt og trives i en organisation med korte beslutningsveje. Samtidig er du en stærk samarbejdspartner, der skaber resultater på tværs af funktioner. Derudover er det vigtigt, at du kan identificere dig med STARTEX' værdier: Vindermentalitet, Begejstring og Ordentlighed.
Hvorfor er stillingen interessant?
Fordi du får mere kommercielt ejerskab end i en klassisk Buyer-rolle. Du følger ikke kun produkterne frem til indkøbet – du følger dem hele vejen til forbrugeren og kan se, hvordan dine beslutninger om sortiment, pris og kanal påvirker salget og bundlinjen.