Intern teknisk sælger med drive og struktur søges til spændende vækstvirksomhed

Jobbeskrivelse
Intern teknisk sælger søges til spændende vækstvirksomhed
Vores kunde, WILLBRANDT A/S, oplever stor efterspørgsel efter deres tekniske løsninger, og i den forbindelse søger vi nu en intern teknisk sælger til salgsteamet.
Vi leder efter dig, der brænder for at rådgive kunder og finde de bedste tekniske løsninger, samtidig med at du bliver en vigtig sparringspartner for både det interne salgsteam og de eksterne sælgere.
Du får en central rolle med daglig kundekontakt i Danmark og Norden, hvor du opbygger stærke relationer og sikrer, at kunderne oplever en professionel og kompetent rådgivning.
Hvis du er klar til næste skridt i din karriere, og har lyst til at blive en del af et stærkt team, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Opgaver
- Besvarer kundehenvendelser og håndterer sager med behov for teknisk sparring.
- Sikrer teknisk afklaring af komplekse kundeopgaver.
- Yde teknisk support og sparring til de eksterne sælgere i Danmark og Sverige.
- På sigt får du ansvar for egne kunder.
- Udarbejder tilbud og følger op på igangværende tilbud.
- Administrerer rammeordrer og rammeaftaler.
- Deltager aktivt i interne møder og koordinering.
- Lejlighedsvis kundebesøg sammen med de eksterne sælgere samt kundebesøg hvor der er behov for afklaring på stedet.
- Rådgiver kunder om tekniske løsninger med fokus på at skabe salg.
- Diverse administrative ad hoc-opgaver.
Kvalifikationer
- Minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har arbejdet med internt salg, kundeservice inden for tekniske produkter.
- Gerne erfaring med projektstyring.
- Erfaring med eksport og salg af tekniske produkter.
- Du har et kommercielt mindset og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du forstår værdien af godt købmandskab og evner at omsætte det til handling i hverdagen.
- Du bidrager med godt humør, og du er en stærk holdspiller.
- Uddannelse: Maskintekniker, maskinmester eller tilsvarende teknisk baggrund med solid teknisk forståelse.
- Sprog: Du taler og skriver flydende dansk på modersmålsniveau. Derudover behersker du engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt. Kendskab til tysk og/eller svensk er en fordel, men ikke et krav.
- IT: Du har stærke IT-kompetencer og et solidt kendskab til Microsoft Office-pakken, erfaring med at arbejde i ERP-systemer og gerne Dynamics 365 Business Central.
- Du har gyldigt kørekort.
- Du bor i naturlig køreafstand fra Haslev.
Personlige egenskaber
Som person opleves du som en god lytter, og du er god til kundeservice. Du er så tålmodig, at når du starter et projekt op, så bliver det også fuldført. Du har en høj grad af selvdisciplin. Du formår at bevare roen, selvom du nogle gange vil opleve, at der kan være mange forespørgsler.
Du lægger vægt på kvalitet i dit arbejde, og du er god til at få alle de små detaljer med. Når du træffer beslutninger, har du tænkt over risikoen. Skulle man beskrive dig med ét ord, ville det være ordentlighed.
Sidst, men ikke mindst, foretrækker du en direkte, men venlig form for kommunikation. Du er strategisk bevidst, og du har en god portion gennemslagskraft.
Vi tilbyder
Du får en attraktiv stilling som intern teknisk sælger, hvor du kommer til at arbejde med både små og store virksomheder på tværs af flere lande.
Du bliver en del af en inspirerende hverdag med engagerede og kompetente kolleger i en økonomisk stabil virksomhed, hvor der er frihed under ansvar og gode muligheder for at tage ejerskab over dine opgaver.
Virksomheden har en uformel kultur med masser af dynamik, hvor trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er højt prioriteret.
Du tilbydes en attraktiv lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer, samt pensionsordning, bonusordning, sundhedsforsikring og feriefridage.
Virksomheden lægger stor vægt på, at du får en god start. Derfor bliver du en del af et grundigt onboardingforløb, som sikrer, at du hurtigt falder godt til, både fagligt og socialt.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 15.08.2026.
Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte processen tidligere, hvis den rette kandidat dukker op. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.