Forretningssystemejere til Koncern IT - med blik for forretning, proces og digital udvikling
Jobbeskrivelse
Har du lyst til at gøre en forskel i en stor og kompleks organisation med samfundsvigtige opgaver? Har du sans for både forretning og IT – og kan du sikre, at vores systemer understøtter forretningens behov optimalt? Så er du måske den forretningssystemejer, vi søger til Koncern IT.
Om rollen
Som forretningssystemejer bliver du bindeleddet mellem forretningen (kredsene) og IT. Du får sammen med dit team, det overordnede ansvar for et eller flere forretningssystemer – fra udvikling til anvendelse og videreudvikling. Du arbejder tæt sammen med vores andre tre sektioner, som har ansvaret for den tekniske leverance samt support, mens du sikrer, at løsningerne skaber værdi for brugerne ude i kredsene og understøtter organisationens mål.
Dine opgaver
• Sikre, at forretningssystemer understøtter processer, lovgivning og strategiske mål
• Være systemets “stemme i forretningen” og bindeled til IT og øvrige interessenter
• Udarbejde og vedligeholde systemroadmap i samarbejde med de øvrige samarbejdspartnere
• Prioritere forretningsbehov og omsætte dem til konkrete krav og ændringsønsker
• Deltage i eller lede mindre udviklings- og implementeringsinitiativer
• Sikre forankring, procesoptimering og kompetenceudvikling i organisationen omkring sagsbehandlingen
• Bidrage til videndeling og udvikling af governance og metoder for systemejerskab i Koncern IT
Din profil
Du er en struktureret og samarbejdsorienteret profil med forståelse for både IT og politiforretning. Du trives med at arbejde på tværs af organisationen og kan skabe fælles retning i komplekse sammenhænge. Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med sagsbehandlingen og brug af systemerne.
• Har god forståelse for digitale løsninger
• Har erfaring med at samarbejde i agile miljøer.
• Er stærk i dialog, forventningsafstemning og formidling til mange typer interessenter
• Trives med at tage ejerskab og skabe struktur i udviklings- og forandringsopgaver
• Er analytisk, nysgerrig og evner at se sammenhænge mellem proces, data og teknologi
• Det er en fordel, hvis du har kendskab til politiets sagsbehandling.
Vi tilbyder
• Et meningsfuldt job i en stor organisation med en vigtig samfundsopgave
• En rolle med indflydelse på, hvordan systemer og digitale løsninger skaber værdi i forretningen
• Et fagligt stærkt miljø med dygtige kolleger inden for både IT, forretning og projektledelse
• Et samarbejde på tværs af organisationen
• Fleksible arbejdsvilkår og gode muligheder for kompetenceudvikling
• Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Hvis du i forvejen er polititjenestemand og dermed er politiuddannet (politiets basisuddannelse), kan du beholde din ansættelsesform. Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34 i Hvidovre. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af 2026 og 2027 med adresse på Frederikskaj. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Line Zanchetta på 22921606. Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund. Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist: 20. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.
Stillinger
Lignende jobs
Andre jobs hos Rigspolitiet
Sikringsrådgiver til Rigspolitiet med erfaring inden for fysisk sikring, alarmer og sikkerhed
Rigspolitiet
It-arkitekter til Rigspolitiet
Rigspolitiet
Sikkerhedseksperter med fokus på AI, infrastrukturløsninger og fremtidens sikkerhedsløsninger
Rigspolitiet