Arbejdsmiljøspecialist
Jobbeskrivelse
Vær med til at styrke vores 1. prioritet – en NUL ulykkeskultur på Danmarks mest sprøde fabrik!
Hos GoodLife Foods i Nyborg – kendt for vores ikoniske Daloon forårsruller – har vi et klart mål: Alle skal trygt hjem fra arbejde, hver dag. Derfor søger vi en arbejdsmiljøspecialist, som er drivkraften og sparringspartner i udviklingen af vores sikkerhedskultur og arbejdsmiljøarbejde. Du refererer direkte til Plant Manager og bliver samtidig en del af en stærk ledergruppe.
Dine opgaver
- Drive arbejdet med forebyggelse af ulykker
- Undersøge og følge op på hændelser og observationer
- Udvikle og implementere sikkerhedstræning og engagement blandt personalet
- Vedligeholde og forbedre beredskabsplaner, risikovurderinger og ergonomi
- Sikre lovmæssig compliance og rapportering i samarbejde med resten af ledelsen
- Administrere PPE og sikkerhedsudstyr samt fungere som systemansvarlig for interne træningsplatforme
Om dig
- Har erfaring fra fødevareproduktion eller måske som tilsynsførende i Arbejdstilsynet
- Har relevant arbejdsmiljøfaglig uddannelse
- Er vant til at arbejde systematisk med sikkerhed, rapportering og træning
- Trives i samarbejde med kolleger i alle typer funktioner
- Kommunikerer tydeligt og motiverende – på både dansk og engelsk
- Har god forståelse for IT-systemer
Du bliver en del af
Et stærkt fællesskab med ca. 130 kollegaer på fabrikken i Nyborg og et internationalt netværk på tværs af 15 fabrikker i Europa. Vi har en moderne, højautomatiseret produktion, en uformel kultur og stor fokus på samarbejde, udvikling og trivsel. Der vil blive enkelte rejsedage i Europa, da du bliver en del af vores spændende internationale forebyggelsesarbejde.
Vi tilbyder
- En nyoprettet stilling med stor mulighed for at præge retningen lokalt og i den globale organisation.
- En virksomhed i vækst, hvor sikkerhed og sundhed er meget højt prioriteret
- Fleksible arbejdstider, attraktiv kantineordning, pension og sundhedsforsikring
Interesseret?
Send dit CV og et par ord om dig selv til HR Manager Pernille Sigvardt på job@glfoods.com snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende, så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Plant Manager Karsten Damgaard på tlf. 24 87 66 23.
Om GoodLife Foods
GoodLife Foods er en del af en stor international koncern med 16 fabrikker i Europa og med hovedsæde i Holland. Vi producerer 12.000 tons forårsruller årligt på fabrikken i Nyborg og omsætter for ca. 240 mio. kr. til markeder i Norden, Tyskland, England og resten af Europa. Læs mere på www.glfoods.com og www.daloon.dk