Senior UX Writer
Jobbeskrivelse
Om jobbet
Vi vil gøre det enklere og tryggere at være medlem i PenSam — uanset om man som ny skal forstå sin ordning eller er i gang med udbetaling af sin pension. Som Senior UX Writer bliver du drivkraften bag klart, empatisk og tilgængeligt sprog i vores digitale flows, så medlemmerne lykkes første gang.
- Udvikling af indhold og flows til digitale produkter og kanaler med fokus på sprog, struktur og brugervenlighed (web, selvbetjening m.m.)
- Afprøvning og optimering gennem tests, prototyper og brugerindsigter
- Udvikling af nye digitale løsninger, der understøtter både bruger- og forretningsmål
- En af de første og vigtigste opgaver bliver at deltage i relancering af website og selvbetjening på nyt CMS.
Hvem er du?
Du brænder for at gøre det komplekse enkelt og tænker altid ud fra brugerens perspektiv. Du har styr på UX-principper og ved, hvordan tekst, struktur og design spiller sammen for at skabe klarhed og effekt.
- Mindst 5 års erfaring med UX writing og digital copywriting
- En skarp pen og evnen til at skrive kort, klart og med empati
- Erfaring med brugertests, indholdsstrategi og optimering
- Kendskab til UX-værktøjer – gerne Figma el.lign
- Samtidig kan du lide at sætte dig ind i og have fingrene i de kommunikationssystemer, som bringer opgaverne ud over rampen til medlemmerne.
Hvad tilbyder vi?
Hos PenSam tager vi udgangspunkt i det, der betyder mest – vores medlemmer. Vi arbejder hele tiden på at forstå deres behov og skabe løsninger, der gør en forskel. Med vores nye strategi tager vi næste skridt mod en endnu mere sammenhængende og nærværende medlemsoplevelse. Vi vil sætte nye standarder for, hvordan klar og empatisk kommunikation kan skabe tillid, tryghed og værdi for vores medlemmer.
Du bliver en del af Udvikling og Kommunikation – et tværfagligt team, som lægger stor vægt på samarbejde og fællesskab. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når dygtige mennesker deler viden, sparrer og støtter hinanden. Her bliver du en del af et team, hvor faglig stolthed går hånd i hånd med en positiv og inkluderende kultur.
Vil du vide mere?
Vil du være med til at præge, hvordan PenSam taler digitalt til sine medlemmer? Så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 24. november 2025, da vi løbende holder samtaler. Kontakt leder af Udvikling og Kommunikation Marie Due på 21 39 22 10, hvis du vil vide mere.
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Andre jobs hos PenSam
Technical Asset Manager til danske ejendomme i PenSam
PenSam