Product Engineer - Protection & Control

Hans Følsgaard A/S
Ry,
Hans Følsgaard A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Hybrid
Ry

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med kritisk infrastruktur og være med til at sikre stabil drift i fremtidens energinet?

Hos Følsgaard søger vi en dygtig og nysgerrig Product Engineer til vores Sprecher-team i Ry. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder med nogle af de mest kritiske komponenter i energiforsyningen – og hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er helt centralt.

Du får en vigtig rolle i projektering og implementering af løsninger inden for beskyttelse og kontrol, og du vil være tæt på både teknik, kunder og virkelighed – også når løsningerne idriftsættes ude i anlæggene.

Din rolle

Du arbejder med design, implementering og idriftsættelse af beskyttelses- og kontrolanlæg til stations- og netløsninger. Samtidig bidrager du aktivt til at sikre høj teknisk kvalitet og videreudvikling af vores løsninger.

Dine primære ansvarsområder er at:

  • Projektere og designe beskyttelses- og kontrolanlæg
  • Udvælge, parametrere og teste relæbeskyttelser
  • Deltage i FAT/SAT, idriftsættelse og fejlsøgning
  • Sparre teknisk med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Bidrage til standardisering, dokumentation og videndeling i teamet

Din primære opgaver

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Konfiguration af beskyttelses- og kontrolrelæer (afstand, overstrøm, differential m.m.)
  • Integration mod stationskontrol og SCADA-systemer
  • Opsætning og implementering af IT- og netværkskrav i anlæg
  • Test og idriftsættelse, herunder målinger og brug af fx Omicron
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation og overdragelse til drift

Det er en fordel, hvis du har

  • Erfaring med projektstyringsværktøjer (fx MS Project, Jira, EasyRedmine eller lignende)
  • Interesse for eller kendskab til IT-netværk, fiber og cybersikkerhed (NIS2)

Hvem er du?

Du har en solid el-teknisk baggrund og erfaring med beskyttelse og kontrol – og du motiveres af at arbejde med løsninger, der gør en reel forskel for samfundets infrastruktur.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en el-teknisk uddannelse (ingeniør, maskinmester, elinstallatør eller tilsvarende)
  • Har erfaring med beskyttelse, kontrol og SCADA – gerne fra transmissions- eller distributionsnet
  • Har arbejdet med systemer som fx Sprecher Automation (Sprecon E/C, SCADA V460) eller lignende
  • Kender til standarder som IEC 61850
  • Har erfaring med testværktøjer som Omicron
  • Er vant til at arbejde med el-diagrammer, dokumentation og projekter

Som person:

  • Arbejder du struktureret og tager ansvar for dine leverancer
  • Er du nysgerrig og har lyst til at udvikle dine kompetencer
  • Kommunikerer du klart – også når det bliver teknisk
  • Trives du med både selvstændigt ansvar og tæt teamwork
  • Har du en praktisk tilgang og forståelse for arbejdet “ude i anlæggene”

Hvorfor Hans Følsgaard?

Hos Følsgaard bliver du en del af en virksomhed med stærke tekniske kompetencer og en uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar.

I rollen som Product Engineer får du:

  • Mulighed for at arbejde med komplekse og samfundskritiske løsninger
  • Et stærkt fagligt miljø med høj specialisering
  • Tæt samarbejde med både kunder, leverandører og kolleger
  • Indflydelse på løsninger, standarder og udvikling i teamet
  • En hverdag med både projektering og hands-on arbejde

Hos os får du:

  • En spændende rolle med stor indflydelse og fleksibilitet med mulighed for at præge både projekter og arbejdsgange
  • En arbejdsplads med stærke værdier og fokus på samarbejde.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En rolle, hvor du er med til at forme processer og skabe værdi for kunder og leverandører.
  • Et inspirerende kontor i Ry med gode faciliteter, høj medarbejdertrivsel og kolleger, der brænder for det, de laver.

Interesseret?

Hvis du motiveres af at arbejde med kritisk infrastruktur og være med til at sikre stabil drift i fremtidens energinet, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Manager, Louise Buur på +45 21 20 44 67.

Stillinger

Product EngineerEngineer

Lignende jobs