Ambitiøs entrepriseleder med erfaring indenfor anlægs- og entreprenørbranchen

Jobbeskrivelse
Jobbet
Som Entrepriseleder får du ansvar for at projektere opgaverne fra igangsætning til afvikling hos kunden. Derudover får du ansvar for sags- og kvalitetsstyring samt efterkalkulationer på afspærringsprojekterne. Du vil ligeledes have faglig ledelse af montører samt underentreprenører.
Opgaver:
- Projekt- og økonomistyring af større og mindre opgaver
- Udarbejdelse af tilbud, beregninger samt opfølgning heraf
- Deltage i bygge-, planlægnings- og koordineringsmøder
- Indhentning af tilladelser mv.
- Styring af montører, formænd og underentreprenører
- Rådgivning om Saferoads produkter til kunderne
- Sikre løbende optimering og forbedringer
Med base på kontoret i Greve, vil du sammen med afdelingen dække København, Sjælland, Lolland/Falster og Bornholm. Nordsjælland bliver dækket i samarbejde med afdelingen i Værløse. Du vil som entrepriseleder skulle tilse og opfølge på projekter, der hvor de finder sted, hvorfor der vil forventes fleksibilitet ift. dine arbejdstider.
Saferoad Traffic A/S tilbyder
En stilling med stor indflydelse på de beslutninger, der træffes og med masser af frihed under ansvar. Du vil få mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for projektledelse, og Saferoad Traffic A/S tilbyder løbende uddannelse til sine medarbejdere for at udvikle kompetencerne i teamet. Derudover vil du indgå i et team med engagerede kollegaer, der bakker hinanden op. Fast gage efter kvalifikationer, fritvalgskonto, pensionsordning, sundhedsforsikring, mobil, PC og IT-hjemmeopkobling.
Din profil
Du er som person stærk i planlægning, eksekvering og prioritering af opgaver, og du driver projekterne på en selvstændig og struktureret facon. Derudover kommunikerer du klart og tydeligt med både kollegaer, samarbejdspartnere og kunder, og du forstår, at din succes skabes i et godt samspil med mange interessenter. Du er indstillet på, at opgaverne ofte kræver et højt gear for at nå i mål, du jonglerer nemt med mange bolde, tager naturligt ejerskab og har en ledende og professionel tilgang. Dit engagement og drive gør, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du motiveres af ansvar og udfordringer.
Din baggrund
Der er mange veje ind i stillingen f.eks. som bygningskonstruktør, tekniker eller lignende, gerne med projektledererfaring indenfor anlægs- eller entreprenørbranchen. Du er vant til og trives med at have mange projekter i gang på samme tid. Du trives og fungerer optimalt i et uformelt arbejdsmiljø med en fri omgangstone og plads til humor, selv når det går stærkt. Du har nemt ved at sætte dig ind i IT, er habil bruger af Excel, og kan begå dig på engelsk.
Ansøgning
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.