Assurandør Privat til Djurslands Bank - område Aarhus

Djurslands Bank
Risskov,
Djurslands Bank logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Hybrid
Risskov

Fordele

5 ekstra feriedage

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med forsikringsrådgivning og motiveres du af at skabe tryghed for kunder gennem professionel og nærværende rådgivning?
Hos Djurslands Bank søger vi en forsikringskonsulent til privatområdet, der vil være med til at styrke vores kunders økonomiske tryghed gennem kvalificeret rådgivning om skadesforsikringer.
Du bliver en del af en stærk lokalbank med korte beslutningsveje, et tæt kollegialt samarbejde og ambitionen om at være Danmarks mest menneskelige arbejdsplads.
Vi tilbyder en attraktiv stilling med høj faglighed, ansvar, fleksibilitet og en fast månedsløn.
Forsikringskonsulent i en stærk og værdibaseret lokalbank
Du får en spændende og alsidig rolle, hvor du kombinerer selvstændighed med et stærkt fagligt fællesskab. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling, og du vil opleve stor tillid til dine kompetencer samt opbakning fra kolleger og ledelse.
Som ny medarbejder bliver du en vigtig del af dette fællesskab – og vi lover dig tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med en række personalegoder. Vi har 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid. Ligesom du også får en god pensionsordning – samt en sundheds- og tandforsikring.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet assurandør og har erfaring med rådgivning og salg af skadesforsikringer til privatkunder. Kendskab til Privatsikringssamarbejdet er en fordel, men ikke et krav.
Du trives med kundekontakt og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi og tryghed for kunden. Samtidig har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Vi lægger vægt på, at du:
  • Arbejder selvstændigt og kan strukturere din hverdag.
  • Er god til at skabe tillidsfulde relationer til kunder og kolleger.
  • Har fokus på kvalitet og god rådgivning.
  • Tager initiativ og bidrager positivt til samarbejdet.
  • Møder nye opgaver med nysgerrighed og engagement.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed.
Det er desuden en forudsætning, at du kan honorere de til enhver tid gældende lovmæssige kompetencekrav for salg af forsikringer til privatkunder (IDD).
Interesseret? Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte områdedirektør Peter Bredal på mobil 2916 3117.
Vi ser frem til at modtage et motiveret CV – der naturligvis behandles fortroligt.
Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Stillinger

AssurandørForsikringskonsulent

Lignende jobs