Kundeorienteret AI specialist til Kundeservice i Nykredit Direkte

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at forme fremtidens kundeservice gennem Generativ AI? Hos Nykredit Direkte arbejder vi målrettet på at udvikle intelligente voice- og chatbots, der skaber reelle kundeværdier og skalerer høj kvalitet i vores kundedialoger. Vi søger en AI specialist, der kan drive udvikling, monitorering og kontinuerlig optimering af vores GenAI-løsninger – med kundeoplevelsen som omdrejningspunkt.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som AI specialist.
En central rolle i en datadrevet kundeservice
Du bliver en nøglespiller i Drift Support og får ansvar for at sikre, at vores AI-assistenter leverer præcise, relevante og compliant svar i en kompleks finansiel kontekst. Rollen kombinerer analytisk indsigt, teknologiforståelse og en skarp sans for kundedialog – og kræver, at du arbejder systematisk med både performance og kvalitet.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
- Udvikling og træning af GenAI-modeller og prompts: Designe, teste og optimere dialogflows, prompts og svarlogik på tværs af voice- og chatkanaler.
- Kontinuerlig monitorering af kundedialoger: Analysere interaktioner i stor skala for at identificere fejl, mønstre og forbedringspotentialer.
- Forbedring af kundeoplevelse og performance: Arbejde struktureret med KPI’er som fx løsningsgrad og kundetilfredshed.
- Kvalitetssikring og governance: Sikre korrekt, konsistent og compliant kundekommunikation i overensstemmelse med finansiel regulering.
- Identifikation af nye AI-anvendelser: Bidrage til videreudvikling af AI-anvendelsen i kundeservice med fokus på skalering, automatisering og værdiskabelse.
Er det dig, vi leder efter?
Du kombinerer solid analytisk sans med interesse for AI og en oprigtig forståelse for god kundekommunikation. Du motiveres af at arbejde datadrevet og har blik for både detaljen og den samlede kundeoplevelse.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant videregående uddannelse inden for fx AI, data, IT, digitalisering eller kommunikation (fx cand.it., cand.merc.(IT), data science, lingvistik el.lign.),
- har konkret erfaring med eller solid interesse for Generativ AI, NLP og promptdesign,
- kan analysere store mængder af dialogdata og omsætte indsigter til målbare forbedringer i performance og kundeoplevelse,
- har forståelse for kunderejser og samtaledesign – gerne fra kundeservice eller digitale kanaler,
- arbejder struktureret og trives med kontinuerlig monitorering og optimering.
Du får en rolle med høj forretningsimpact i krydsfeltet mellem teknologi, kundeservice og drift.
Dit nye team
Du bliver en del af et team bestående af ni kolleger, hvor vi alle motiveres af at supportere driften i Kundeservice. Vores opgaver spænder bredt, og vi arbejder tæt sammen hver eneste dag for at bidrage til, at vi i Kundeservice kan levere gode kundeoplevelser. Vi sætter pris på en uformel omgangstone og højt til loftet. Teamet er fordelt på to lokationer, og stillingen kan derfor besættes enten i Høje Taastrup eller Aalborg.
Hvad tilbyder vi?
- Du arbejder tæt på den faktiske kundedialog og kan direkte påvirke kundeoplevelsen.
- Du bliver en del af en målrettet AI-rejse fra klassisk CAI til avanceret GenAI.
- Du får mulighed for at sætte retning for, hvordan AI skaber værdi i en af Danmarks største finansielle kundeserviceorganisationer.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os, seniorspecialist Sebastian France på tlf. 25 61 08 41 eller underdirektør Anders Fraenkel på mail: AFRA@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.