Outreach-frivillig

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Om headspace
headspace er et rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace er ingen problemer for store eller små, og derfor har vi samtaler med unge om alt fra kærestesorger og konflikter i familien til svære følelser som ensomhed, bekymring og lavt selvværd. Vi hjælper allerede mange unge og med din hjælp, kan endnu flere få nogen at tale med!
Vi leder efter dig, der har lyst til at tage ud på skoler, uddannelser og til events i Halsnæs for at starte vigtige samtaler om trivsel, fællesskaber og mental sundhed. Din fornemmeste opgave er at skabe dialog med de unge, samt skabe kendskab til at headspace er et trygt sted at gå hen, når man har brug for nogen at tale med.
Det handler ikke om, hvad du kan – men om hvem du er!
Du kan være studerende, jobsøgende, arbejdende eller pensionist. Vi er vilde med mangfoldighed i vores frivilliggruppe, og derfor er der heller ikke krav om specifikke uddannelsesbaggrunde. Det vigtigste er, at du brænder for at engagere dig i unges liv og møder dem med et åbent sind, og har modet og energi til at gribe dialogen.
Hvad skal du lave?
- Holde oplæg og workshops om unges trivsel, med afsæt i dialog med de unge.
- Udvikle og afprøve nye aktiviteter, der fremmer mental sundhed.
- Udbrede kendskabet til headspace og vores gratis samtaletilbud.
Hvad får du ud af det?
Du bliver en del af et varmt og meningsfuldt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Såfremt vi går med dig som frivillig, sørger vi for, at du bliver klædt rigtig godt på til opgaven gennem uddannelse, sparring og tæt støtte fra erfarne kolleger og andre frivillige. Du får desuden solid erfaring med formidling, samarbejde og dialog.
Praktisk: Vi forventer at du bruger ca. 12 timer om måneden, men i perioder kan der være stille med opgaver.
Kontaktformularen "Kontakt Organisationen" og skriv gerne lidt om dig, dine erfaringer, din motivation og din baggrund for at søge som frivillig hos os. Husk at angive, at du gerne vil være outreach-frivillig i headspace Halnæs. Du kan også søge direkte gennem vores hjemmeside Bliv frivillig formidler - headspace
NB! En stilling som outreach-frivillig kan også kombineres med stillingen som frivillig ungerådgiver.
Når vi modtager din ansøgning, kalder vi dig ind til en samtale, hvor du kan høre nærmere om jobbet og vi kan lære dig at kende.
Vi glæder os til at høre fra dig!