Hardware udvikler med fokus på digital kredsløb design og apparat løsninger

NTP Technology
Gentofte,
NTP Technology logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Gentofte

Jobbeskrivelse

Job Opportunity

Hardware udvikler med fokus på digital kredsløb design og apparat løsninger

Vil du være med til at udvikle næste generation af elektronikprodukter til højkvalitets lydproduktion indenfor live musik, musikindspilning og filmproduktion applikationer?

Vi søger:

  • Hardware udvikler med fokus på digital kredsløb design og apparat løsninger

Som Hardware udvikler hos NTP Technology, deltager du i hele udviklingsforløbet – fra koncept og specifikation til test, validering og overgang til produktion. Opgaverne i teamet vil samlet set være udvikling af elektronikkredsløb og audio processering baseret på FPGA platforme og Embedded ARM processor, analogt kredsløbsdesign til A/D og D/A konvertering samt generelt apparatdesign. Der vil være et stort fokus på produktsynergi og genbrug på tværs af løsninger, EMC samt dokumentation af design og test.

Du bliver en del af et team, hvor faglighed, kvalitet og kontinuerlig udvikling af kompetencer er centrale elementer i hverdagen med tæt teknisk sparring og samarbejde i projekt- og udviklingsfasen. Du kan arbejde både detaljeret og med helikopterperspektiv og ser dokumentation som en naturlig del af professionelt udviklingsarbejde.

Dit primære fokus er design af digitale kredsløb og printkort generelt til vores apparater. Du indgår i arbejdet med udvikling af FPGA-platforme og PCB-design i tæt sparring med kollegaer og konsulenter og bidrager til robuste og produktionsmodne løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 5-10+ års solid og relevant erfaring indenfor digital hardware design.
  • Er uddannet som elektronikfagtekniker, diplom-, akademi- eller civilingeniør.
  • Har erfaring med kredsløbsdesign med FPGA, power kredsløb og perifere kredsløb der indgår i tæt relation med produktets hardware.
  • Har erfaring med diagramtegning i OrCAD.
  • Har erfaring med oplæg til printlayout.

Det er en fordel hvis du:

  • Har kendskab til EMC rigtig design.
  • Har erfaring med design af analog audio elektronik.
  • Har erfaring med elektromekanisk design i Solid Works.

Vi tilbyder:

  • Deltagelse i teknisk komplekse og langsigtede udviklingsprojekter.
  • En rolle med høj faglig indflydelse og ansvar.
  • Et udviklingsmiljø med tydeligt fokus på faglighed, videndeling og løbende kompetenceudvikling.
  • Er du interesseret?

Vi har til huse i Gentofte i Københavnsområdet, hvor vi har alle funktioner samlet i forhold til udvikling, supply chain, montage test og samling, salg/marketing og finans.

Skal du med på holdet?

Du tilbydes en spændende stilling i en velkonsolideret virksomhed i vækst med dygtige kollegaer og med gode muligheder for personlig udvikling samt en lønpakke efter kvalifikationer.

Hvis du kan se dig selv som en del af dette stærke faglige miljø, så opfordrer vi dig til at ansøge! Send din ansøgning og CV i dag på email til udviklingsing@ntp.dk.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Jeppe Sørensen på +45 45 96 88 88 eller COO Mikael Vest på +45 45 96 88 80, som står klar til at hjælpe dig.

Ansøgningsfrist er 28 august, og kandidater bliver vurderet løbende, så tøv ikke med at tage fat i os eller søge stillingen.

Stillinger

Hardware udviklerDigital hardware designer

Lignende jobs