Administrativ medarbejder

Nordværk I/S
Aalborg Øst, 9220
Nordværk I/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Aalborg Øst
9220

Jobbeskrivelse

Vi søger en kollega, der har styr på administration og har lyst til at arbejde med håndtering af farligt affald. Uanset om du har en faglig baggrund inden for kemi – eller lysten til at lære og forstå området – så kan det her være jobbet for dig, hvis du samtidig trives med administrative opgaver og kundekontakt.

Vores afdeling for Farligt Affald & Erhvervskunder modtager farligt affald fra både genbrugspladser og erhvervskunder. Vi sørger for, at det bliver korrekt registreret, sorteret og sendt videre til behandling. Dine opgaver bliver at holde styr på det administrative og være med til at sikre, at tingene hænger sammen – både i systemerne og i den daglige drift.

Om jobbet:

Vores afdeling for Farligt Affald & Erhvervskunder modtager stort set alle typer farligt affald fra genbrugspladser og erhvervskunder. Vi sikrer, at affaldet bliver korrekt sorteret og sendt videre til godkendte behandlingsanlæg.

Som administrativ medarbejder, bliver du en vigtig del af den daglige drift, og du kommer til at få en bred vifte af opgaver, der kombinerer faglighed, administration og kundekontakt.

Dine primære opgaver:

  • Modtage og behandle ordrer samtidig med, at du yder professionel vejledning til kunder om sortering, emballering og håndtering af farligt affald.
  • Kommunikere med kunder og samarbejdspartnere via mail og telefon.
  • Udføre stikprøvekontrol på modtaget farligt affald, på Energianlæg og hos kunder, for at sikre korrekt affaldssortering.
  • Holde dig opdateret på regler og ny viden inden for farligt affald og bidrage til udviklingen af vores modtagecenter.

Om dig:

For at kunne løse de daglige opgaver samt levere service af høj kvalitet til vores kunder, er det vigtigt, at du har interesse for kemi, men at du samtidig trives med administrative opgaver og kundekontakt.

Vi ser gerne, at du:

  • Motiveres af kundebetjening og evner at kommunikere på tværs af faggrænser.
  • Arbejder struktureret, er initiativrig og sørger for at få opgaver afsluttet til tiden.
  • Er udviklingsorienteret og drives af at skabe forbedringer.
  • Er en holdspiller og bidrager til fællesskabet med godt humør.

Nordværk tilbyder:

Du får en hverdag sammen med 18 engagerede og kompetente kolleger, hvoraf fire er administrative, resten er fordelt på driftspersonale og ledelse. Vi vægter faglighed højt, men har samtidig et uformelt og positivt arbejdsmiljø. Du får et job med stor grad af selvstændighed, ansvar og mulighed for at vokse både fagligt og personligt.

Hos Nordværk arbejder vi ud fra ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.

Løn og ansættelsesforhold:

  • Tiltrædelse 1. oktober 2026
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
  • Arbejdssted: Langerak 21, 9220 Aalborg Øst – dog kan der være arbejdsdage på andre lokationer.
  • Arbejdstid: mandag til torsdag kl. 07.00 – 15.00 og fredag kl. 07.00 – 12.00.
  • Ansøgningsfrist: den 12. august 2026
  • Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 19. august og anden samtale d. 24. august hvor kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Farligt Affald & Erhvervskunder, Anne-Mette Jeppesen, på mail: akj@nordvaerk.dk eller tlf.: +45 27886161. Bemærk, at ansøgninger ikke modtages pr. mail.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Stillinger

Administrativ medarbejder

Lignende jobs