Rutineret Sagskoordinator søges til Nybolig Værløse

Jobbeskrivelse
Har du erfaring som Sagskoordinator i ejendomsmæglerbranchen, og trives du med at være den administrative nøglespiller, der sikrer, at bolighandler gennemføres professionelt og effektivt? Så er det dig, vi søger til Nybolig Værløse.
Hos Nybolig Værløse oplever vi fortsat vækst og søger derfor en erfaren Sagskoordinator, som kan indgå i vores stærke team og bidrage med faglighed, struktur og overblik i en travl hverdag.
Om stillingen
Vi søger en rutineret Sagskoordinator med brancheerfaring, som allerede kender arbejdsgangene i ejendomsmæglerbranchen og kan arbejde selvstændigt med koordinering og håndtering af bolighandler fra start til slut.
Du bliver en central del af forretningen og får en vigtig rolle i samarbejdet med mæglere, kunder, banker, advokater og øvrige samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver
- FØRsalg - Indhentning og gennemgang af dokumenter til bolighandler
- Udarbejdelse og håndtering af købsaftaler
- EFTERsalg - Koordinering mellem kunder, banker, advokater og øvrige interessenter
- Køberrådgivning og berigtigelser
Vi søger dig, som:
- HAR erfaring som Sagskoordinator fra en lignende stilling i ejendomsmæglerbranchen
- Har indgående kendskab til bolighandler og de juridiske samt administrative processer
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Er serviceminded og professionel i din kommunikation
- Har et stærkt overblik – også når tempoet er højt
Der tilbydes:
Hos Nybolig Værløse bliver du en del af en veldrevet og ambitiøs forretning med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel.
Du kan blandt andet se frem til:
- Lønpakke efter kvalifikationer
- Pension
- Sundhedsforsikring
- Frokostordning
- Fleksibilitet i hverdagen
- Mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter nærmere aftale
- Mulighed for deltidsstilling på ca. 32 timer ugentligt
- Et professionelt og engageret team med stærkt sammenhold
- En arbejdsplads med stor grad af tillid og frihed under ansvar
Ansøgning
Lyder dette som dit næste karriereskridt?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os for en fortrolig dialog.