Faglærer til Techcollege Composite, Global Education & Training (Genopslag)
Jobbeskrivelse
Techcollege Composite er i rivende udvikling, og vi søger nu en engageret underviser, der brænder for at videregive sin viden og styrke læring hos vores kursister og elever på komposituddannelserne. Hos os vil du spille en central rolle i udviklingen af nye, spændende undervisningsforløb og metoder inden for et felt i hastig vækst, med fokus på at uddanne ansvarsbevidste og kvalitetsorienterede medarbejdere, der kan klare sig i et globalt erhvervsliv.
Jobbeskrivelse
Som underviser hos Techcollege Composite vil du have ansvar for planlægning og gennemførelse af undervisning, både for kursister og elever. Du vil blive en del af et dynamisk team og deltage i udviklingen af undervisningsmaterialer og -metoder. Undervisningen finder primært sted på Techcollege i Aalborg, men kan også finde sted hos vores kunder i ind- og udland. Det forventes derfor, at du er fleksibel og har mulighed for rejseaktivitet.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en engageret underviser med solid praksiserfaring inden for kompositområdet. Du trives i mødet med kursister med forskellige baggrunde og kan bygge bro mellem værksted, teori og virkelige industriopgaver. Ideelt set kan du nikke genkendende til flere af nedenstående punkter– og har lyst til at udvikle dig sammen med os:
- Solid praktisk erfaring med fejlfinding, vurdering af skader og reparation af kompositkomponenter, som forventes at udgøre en væsentlig del af jobbet, kombineret med kendskab til fremstillingsprocesser – gerne fra vind-, marine-, aerospace- eller procesindustrien.
- Stærk forståelse for kompositteknologiens materialer, design og reparationsprincipper samt og produktionsprocesser, fx vakuuminfusion, prepreg, RTM, autoklav og efterbearbejdning.
- Rutineret og sikkerhedsbevidst håndtering af kemikalier og arbejdsmiljøkrav, herunder kendskab til relevante standarder og APV/risikovurdering.
- Pædagogisk flair og lyst til at udvikle undervisning, der kombinerer hands-on træning, teori og casebaseret læring.
- Kompetencer i at udarbejde og opdatere undervisningsmaterialer på engelsk samt god IT- og systemforståelse (fx LMS, digitale manualer, video/illustrationer).
- Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk – du kan kommunikere klart med både nybegyndere og øvede inden for faget.
Vi tilbyder
Hos Techcollege Composite vil du få attraktive ansættelsesvilkår og blive en del af et kompetent og engageret team, der vægter samarbejde og et konstruktivt arbejdsmiljø. Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor både dine faglige og personlige kompetencer vil blive udviklet. Vores moderne faciliteter understøtter et læringsmiljø i konstant udvikling, hvor du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Dit primære arbejdssted bliver Techcollege, Øster Uttrupvej 1, 9000 Aalborg. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Cirkulære om aftaler om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og Undervisningsministeriets bekendtgørelse 2007-02-01 nr. 101 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen. Uddannelsen betales af skolen og påbegyndes typiske et år efter ansættelsen.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til uddannelseschef Jesper Frydkjær Pedersen på mobil 2526 6412 eller uddannelseskonsulent Birgitte Boe på mobil 2526 6249.
Ansøgning
Søg stillingen via linket nederst i opslaget og vedhæft din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Ansøgningsfristen er mandag d. 3. august 2026. Vi ser frem til at høre fra dig.