Flymekaniker/Flytekniker

Jobbeskrivelse
Om stillingen
På T-17 værkstedet i Karup vil du blive en del af et team på 10 medarbejdere, der arbejder tæt sammen. Din primære rolle er at være klarmelder på T-17 flyene (test / skole-flyvninger) men du får også fingrene i inspektioner, reparationer og udskiftninger af alt fra flystel til vinger og komponenter samt motor/propel.
Flyene er blevet opdateret løbende og har nu et glass cockpit ( Garmin 500 ) se mere her: https://www.fmi.dk/DA/nyheder/2024/t-17-traningsfly-version2.0-mod-nye-hojder/
Du får selvfølgelig oplæring i T-17 typen og vi sørger for, at du hele tiden udvikler dine kompetencer med kurser og sparring. Rejser til kurser og opvisninger kan forekomme – men hverdagen er primært på værkstedet i Karup.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet flymekaniker eller flytekniker og har interesse for fly der kan flyve bla. Aerobatik / formation / opvisning
- Kan dansk og engelsk på et godt fagligt niveau
- Har et grundlæggende kendskab til IT
- Er kvalitetsbevidst, fleksibel og en holdspiller
- Kan lide at holde sig i fysisk god form (træning i arbejdstid)
Hos os får du en aktiv hverdag med ansvar, udvikling og støtte fra dygtige kolleger, der altid er klar til sparring.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Flemming Steen Christensen på telefon 4022 8479.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse sker ligeledes løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.