Kontrolrumsspecialist til design og forvaltning af kritiske infrastruktur i politiets kontrolrum

Rigspolitiet
København V,

Jobbeskrivelse

Har du en drøm om at være med til at påvirke borgersikkerheden i Danmark og få medansvar for drift og forvaltning af politiets kontrolrum/vagtcentraler og dermed være med til bl.a. at sikre, at borgernes sikkerhed og tryghed styres professionelt via politiets vagtcentraler? Så læs nærmere her.

Dit nye job

Som kontrolrumsspecialist anvender du din faglige viden til at udvikle og forvalte det tekniske grundlag for politiets kontrolrum – herunder vagtcentraler og situations- og overvågningscentre. Politiets kontrolrum er til indhentning af politioperative informationer, modtagelse af alarmer, monitorering, overblik og disponering af politiets ressourcer.

Vi bruger de nyeste teknologier og principper for etablering og drift af kontrolrum, så din viden om tekniske løsninger, vil hele tiden blive udfordret – vi bruger teknologier indenfor bl.a. KVM, Hiperwall og Matrixteknologi.

Du indgår desuden som ekspert i forbindelse med dokumentation og udbud på teknik og driftsløsninger, hvor du blandt andet definerer de tekniske kravspecifikationer. Du faciliterer strømlinede driftsløsninger ved at sørge for standardisering af udstyr i politiet og ved at stå inde for it-sikkerheden. Sideløbende med driften og forvaltningen af systemerne er du en del af et second line support hold, hvor du visiterer indmeldte fejl.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af sektionen Bygnings IT med pt 23 medarbejdere, som tilsammen sikrer den tekniske udvikling og drift af politiets Kontrolrum og Sikringsanlæg i form af Adgangskontroller, Alarmer og Overvågning. I tæt samarbejde med dine kolleger står du inde for, at vi sammen leverer den bedste rådgivning på området.

Du vil indgå i kontrolrumsgruppen, et team bestående af i alt 7 medarbejdere + dig, hvis faglighed primært er elektronik-/radiomekanikere og elektrikere. Du sikrer, i samarbejde med dine kollegaer, at vagtcentralerne og situations- og overvågningscentrene fungerer optimalt. Du har i den forbindelse et stort ansvar for dokumentation og forvaltning.

Vi har fokus på at skabe en udviklende og spændende hverdag, så du hver dag vil glæde dig til at møde igen i morgen.

Dine kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du måske er uddannet datamatiker, datatekniker eller radio- eller elektronikmekaniker eller lignende med relevant erhvervserfaring.

Dine kolleger brænder for deres arbejde, og det er vigtigt for dem, at du viser samme engagement og motivation for at levere den indsats der skal til for, at vi som sektion kan leve op til de stor forventninger der er fra både politiet og borgerne til tryghed i Danmark.

I kraft af din fagligt stærke profil fremstår du troværdig i rollen som ekspert i forbindelse med den tekniske rådgivning ved bl.a. byggeprojekter. Herudover lægger vi vægt på, at du besidder både vilje og evne til at indgå i konstruktive samarbejdsrelationer, med såvel eksterne leverandører af driftsløsninger samt med interne kollegaer og samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Du må forvente, at du muligves skal indgå i en kommende vagtordning mod økonomisk kompensation og frihed. Omfanget af en eventuel vagtordning vil maksimalt være én uge hver femte uge.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT med adresse enten i Hvidovre eller Aarhus – der er nære kolleger på begge adresser.

Arbejdstiden er ugentligt 37 timer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder John Anker Møller på tlf. 9135 7652. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist: 21. november 2025

Vi afholder samtaler løbende.

Stillinger

KontrolrumsspecialistIT Specialist

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
København V

Lignende jobs

Lignende stillinger

Infrastruktur Specialist – Nørresundby

Wrist Ship Supply

11 timer siden
Nørresundby
Løn efter aftale
Fuldtid

IT Specialist, IT Network Operations

JYSK

11 timer siden
Brabrand
Løn efter aftale
Fuldtid

Infrastrukturspecialist med fokus på teknologi, rådgivning og fordybelse

Zantio IT

11 timer siden
Fredericia
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos Rigspolitiet

Sikringsrådgiver til Rigspolitiet med erfaring inden for fysisk sikring, alarmer og sikkerhed

Rigspolitiet

11 timer siden
København V
Løn efter aftale
Fuldtid

It-arkitekter til Rigspolitiet

Rigspolitiet

1 måned siden
København V
Løn efter aftale
Fuldtid

Sikkerhedseksperter med fokus på AI, infrastrukturløsninger og fremtidens sikkerhedsløsninger

Rigspolitiet

11 timer siden
København V
Løn efter aftale
Fuldtid