Studentermedhjælper til markedsføring, web og indholdsproduktion

Aalborg Universitet
Aalborg,
Aalborg Universitet logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Deltid
4 timer/uge
Kun kontor
Aalborg

Jobbeskrivelse

Om stillingen:

Brænder du for digital markedsføring? Har du en skarp pen, et kreativt øje og en god forståelse for at ramme forskellige målgrupper? Kan du producere indhold til sociale medier, bygge og opdatere websider og optage og redigere små videoer, så vores budskaber når ud over rampen? Så er det dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper med fokus på markedsføring, web og indhold!

På det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH) ved Aalborg Universitet arbejder vi med professionel sekretariatsbetjening af vores efter- og videreuddannelsesportefølje (f.eks. master- og HD-uddannelser, enkeltfag og kurser).

Da vores nuværende studentermedhjælper stopper, søger vi en ny engageret og dygtig studentermedhjælper til at understøtte den samlede opgaveløsning i vores nye enhed, særligt inden for markedsføring, web og indholdsproduktion.

Dine opgaver:

  • Indhold og tekst til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmesider
  • Oprettelse og opdatering af websider i vores CMS
  • Foto- og videoproduktion til sociale medier og markedsføring – fra optagelse til redigering
  • Understøtte vores markedsføring på sociale medier, herunder planlægning og udarbejdelse af opslag
  • Koordinering af kommunikative opgaver i tæt samarbejde med fagmiljøet om indhold
  • Hjælpe til med planlægning og afholdelse af arrangementer, f.eks. faglige arrangementer
  • Hjælpe til med studieadministrative og forskellige ad hoc opgaver

Ved hver opgave vil du modtage oplæring, og du vil have en eller flere fuldtidskollegaer at sparre med.

Forventninger til dig:

Vi søger en engageret studentermedhjælper, der:

  • Har et udpræget servicegen
  • Evner at arbejde selvstændigt såvel som i samarbejde med andre
  • Har en god forståelse for målgruppeorienteret markedsføring og kommunikation
  • Har erfaring med indholdsproduktion og markedsføring på digitale platforme
  • Har evnen til at håndtere flere opgaver samtidigt og bevare overblikket
  • Har gode sociale evner og kan samarbejde med mange forskellige interessenter
  • Er proaktiv og løsningsorienteret
  • Er indskrevet på en relevant videregående uddannelse, fx inden for markedsføring, kommunikation eller medier
  • Har kendskab til eller interesse for at tage og redigere billeder og videoer
  • Gerne har erfaring med grafiske programmer
  • Har kendskab til eller interesse for at arbejde i et CMS (gerne Umbraco) og at bygge websider

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og alsidigt studiejob på minimum 4 timer ugentligt
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Et engageret og støttende arbejdsmiljø med dedikerede kolleger
  • Hands-on erfaring med markedsføring, web og indholdsproduktion
  • Arbejdssted i enten Aalborg eller København

Ansøgning:

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Stillinger

StudentermedhjælperMarkedsføringWebIndholdsproduktion

Lignende jobs