Økonomiassistent

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Velkommen i Pharma Nords Administration og Regnskab
Pharma Nord er en af Europas vigtigste producenter af forebyggende kosttilskud og lægemidler. I alt er vi flere end 300 kolleger i Danmark, dertil kommer vores kontorer udenfor Danmark. I vores økonomifunktion i Vejle står 14 erfarne kolleger fordelt på reception, økonomiassistenter og controllere klar til at tage godt imod dig.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være:
- bogføring, moms- og lønafregning
- månedsafslutning og deltagelse i aflæggelsen af årsregnskaber
- afstemning af koncerninterne mellemværender og samhandel
- forberedelse af betalinger og koordinering af godkendelsesprocessen
- backup på udvalgte områder i moderselskabsbogholderiet
- mindre receptionsopgaver, herunder besvarelse af telefon og modtagelse af gæster.
Økonomibaggrund og erfaring med bogholderi
Hos os er der plads til at være den, man er, så du skal kunne lide at arbejde teamorienteret med mange forskellige typer mennesker. Desuden er det vigtigt, at du er god til at strukturere dit arbejde, da der er mangeartede opgaver på tværs af selskaber og lande samt deadlines, der skal overholdes.
Endelig forestiller vi os, at du:
- har en teoretisk baggrund indenfor økonomi samt relevant erfaring, der har givet dig en veludviklet regnskabsforståelse samt praktisk erfaring med de forskellige områder af et bogholderi.
- måske også har deltaget i udarbejdelsen af perioderegnskaber
- behersker dansk/engelsk på et solidt niveau i både skrift og tale.
Foruden en uformel omgangstone med let til smil, tilbyder vi også:
- frokostordning med en masse sunde valg
- fleksibel pensionsløsning
- god sundhedsforsikring.
Vil du arbejde sammen med os?
Har stillingen vakt din interesse, er du velkommen til at sende os en ansøgning og CV skrevet på engelsk senest den 31. juli. AI ansøgninger vil ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Claus Hansen, tlf. 7585 7400.