Driftsleder til København – stærk på ledelse, relationer og eksekvering

Boligselskabet København
København,
Boligselskabet København logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
København

Jobbeskrivelse

Driftsleder til København – stærk på ledelse, relationer og eksekvering

Vil du stå i spidsen for et team, skabe gode rammer for beboerne og være med til at udvikle driften i en organisation med høje ambitioner?

Hos Boligselskabet København søger vi en driftsleder, der kan kombinere synlig ledelse, gode samarbejdsevner og som kan omsætte idéer til handling. Du motiveres af at skabe fremdrift, udvikle mennesker og sikre, at både medarbejdere og afdelingsbestyrelser lykkes i samarbejdet om at skabe velfungerende boligafdelinger. Samtidig er du en stærk kommunikator, der kan skabe tillidsfulde relationer til både medarbejdere, beboere og afdelingsbestyrelser.

Du bliver en del af et driftslederteam på to og får ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af en række boligafdelinger i samarbejde med en driftslederassistent, samt ledelse af to ejendomsmestre og tre ejendomsfunktionærer. Sammen sikrer I høj kvalitet i driften og et stærkt samarbejde med afdelingsbestyrelserne.

Din rolle

Som driftsleder er du med til at sikre, at både medarbejdere, afdelingsbestyrelser og drift lykkes i hverdagen. Du skaber overblik, sætter retning og følger op, så beslutninger bliver omsat til handling, og opgaver bliver gennemført effektivt og professionelt.

Du får en central rolle i samarbejdet med afdelingsbestyrelserne og skal kunne navigere i et miljø, hvor dialog, tillid og beboerdemokratiske processer er en vigtig del af hverdagen.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Lede, motivere og udvikle dine medarbejdere
  • Sikre fremdrift i drift, vedligeholdelse og mindre projekter
  • Følge op på budgetter, vedligeholdelsesplaner og økonomi
  • Samarbejde tæt med afdelingsbestyrelserne og sikre tydelig kommunikation og opfølgning
  • Deltage i og afholde afdelings-, budget- og regnskabsmøder
  • Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange, processer og serviceniveau.

Hvem er du?

Du har erfaring med ledelse og projektledelse, hvor koordinering, samarbejde og eksekvering er centrale elementer. Det vigtigste er, at du er en leder, der skaber resultater gennem andre mennesker, og som trives med både ansvar og samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Er handlekraftig og god til at skabe fremdrift
  • Kommunikerer tydeligt og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Kan opbygge stærke relationer til medarbejdere, beboere og afdelingsbestyrelser
  • Har arbejdet med beboerdemokratiske processer
  • Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
  • Har forståelse for økonomi og planlægning.

Vi ved, at ingen kandidater matcher alle punkter. Derfor hører vi også gerne fra dig, hvis du kan se dig selv i størstedelen af rollen og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af et stærkt lederteam, hvor sparring, samarbejde og faglig udvikling prioriteres højt. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, pension, sundhedsordning og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Hos Servicecenter København får du en central rolle med stor indflydelse på både drift og udvikling. Du får samtidig stor frihed til at planlægge din egen arbejdsdag og prioritere dine opgaver inden for rammerne af rollen. Da samarbejdet med afdelingsbestyrelserne er en vigtig del af rollen, skal du dog forvente, at der løbende indgår aftenmøder i jobbet.

Interesseret?

Send dit CV snarest muligt og senest den 30. juli 2026.

Vi holder første samtale torsdag den 6. august. Går du videre til anden samtale, gennemføres en personlighedstest. Anden samtale forventes afholdt fredag den 14. august, og vi forventer opstart den 1. oktober 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundechef Michael Hjorthøj på telefon 51 91 65 54.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillinger

Driftsleder

Lignende jobs