Senior Solution Advisor – Dynamics 365 Business Central

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Vi ønsker at styrke vores ERP-forretning yderligere og har ambitiøse planer for den videre udvikling og vækst. I dag er vi mere end 40 specialister og konsulenter inden for Dynamics 365 Business Central fordelt på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.
Vi søger en erfaren og kommercielt stærk Senior Solution Advisor, der kan tage ansvar for hele kunderejsen – fra presales og behovsafdækning til løsningsdesign, implementering og go-live. Du bliver en nøgleperson i vores team i Vest med stor indflydelse på både kunder, løsninger og forretning. Samtidig bliver du en del af et stærkt IT-hus, hvor faglig udvikling, videndeling og samarbejde går hånd i hånd. Her får du dygtige kolleger, spændende kunder og adgang til de nyeste teknologier – i et miljø med højt fagligt niveau og korte beslutningsveje.
Du bliver tilknyttet vores kontor i Viby med mulighed for fleksibilitet, og du vil desuden skulle forvente aktivitet hos kunder primært lokaliseret i Jylland.
Din rolle
Vi søger dig, der tager ansvar – og som trives med at være tæt på både kunder og kolleger. I den forbindelse kommer du til at arbejde sammen med vores Solution Sales team og vil få stor indflydelse på opgavepipeline og løsningsdesign. Samtidig bliver du en del af vores kommercielle karrierespor. Derudover går du forrest fagligt og bidrager til udviklingen af teamet gennem sparring og ved at agere mentor for yngre konsulenter.
Dine ansvarsområder dækker over:
- Kommercielt ansvar, hvor du evner at omsætte kundedialog og forretningsmuligheder til en stærk opgavepipeline.
- Være ansvarlig for hele projektforløbet – fra presales til behovsafdækning til undervisning, opfølgning og endelig implementering.
- Estimering af projekt scope, herunder analyse af projektomfang, ressourcer og tidsplan.
- Være involveret i systemopgraderinger og migreringer bl.a. fra gamle versioner til de nye Cloud-løsninger.
- Sikre et tæt og godt samarbejde med konsulenter, udviklere og kunder, hvor tillid og stærke relationer danner grundlaget for at levere værdiskabende ERP-løsninger.
Vi søger en teamm8 der
- Har solid erfaring fra lignende rolle i konsulentbranchen med et stærkt fokus på både kommerciel udvikling og succesfuld leverance af Business Central-løsninger.
- Stærke kompetencer inden for NAV og Business Central samt evnen til at agere løsningsarkitekt - gerne med solid faglig indsigt inden for finans, logistik eller produktionsdomænet.
- Har et stærkt kommercielt mindset og motiveres af at identificere muligheder, udvikle kunderelationer og omsætte behov til værdiskabende ERP-løsninger.
- Lysten til at agere mentor for yngre konsulenter i teamet.
- Er initiativrig, energisk og trives med frihed under ansvar.
- Er god til at sparre med både kunder og kolleger – og har blik for helheden.
Det du får
Vi tror på ambitioner og på at fejre det, der virker. Du får dermed en nøglerolle i teamet og en hverdag med variation, ansvar og udvikling – og du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Derudover får du:
- Mulighed for at sætte dit aftryk på rollen og være med til at videreopbygge vores ERP-område i teamet i Vest gennem ansvar, ejerskab og indflydelse.
- At blive en del af et fagligt stærkt ERP-fællesskab på +40 medarbejdere lokaliseret på tværs af hele landet.
- At indgå i en større ambitiøs IT-organisation, der leverer mere end klassiske ERP-løsninger.
- En fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde.
- Faglig udvikling via uddannelses- og certificeringsmuligheder.
- Sociale og faglige aktiviteter – og 1600 teamm8s, der hepper på dig.
Skal du med på holdet? Så ser vi frem til at modtage dit CV. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte ERP Direktør Jes Bloch på e-mail jeblo@itm8.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.
På grund af sommerferien gør vi opmærksom på, at vi først igangsætter rekrutteringsprocessen fra august. Vi afholder herefter løbende samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Vi indhenter straffeattest forud for ansættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!