Kundeservice- og administrativ medarbejder til Tårnby Forsyning

Tårnby Forsyning
Tårnby,
Tårnby Forsyning logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
33 timer/uge
Kun kontor
Tårnby

Jobbeskrivelse

Er du stærk i kundeservice og god til at arbejde systematisk med administration og digitale systemer? Så er du måske vores nye kollega.

Hos Tårnby Forsyning bliver du en del af en engageret afdeling, der består af kundeservice- og administrative medarbejdere, kommunikationsmedarbejdere samt vores kunde- og kommunikationschef.

Vores største fokusområde er fjernvarmeudbygningen, hvor vi i de kommende år skal tilslutte flere tusinde nye kunder i Tårnby. Samtidig varetager vi kundehenvendelser inden for vand og spildevand, ligesom vi har en bemandet reception.

Vi har derfor brug for dig, der kan sætte dig grundigt ind i vores kundesystem, håndtere mails og tale med kunder – både i telefonen og ved personligt fremmøde. Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag, hvor der er brug for en fleksibel tilgang til opgaverne og et stærkt teamgen, så vi sammen får tingene til at lykkes.

Det forventer vi af dig

Erfaring med kundeservice og kundeadministration er en fordel, men det vigtigste er, at du som person er detaljeorienteret og god til at sætte dig ind i både systemer og ofte komplekse procedurer. Du har en positiv indstilling i kontakten med kunder og kan bevare overblikket – også når der er mange opgaver i gang.

Din erfaring kan for eksempel være fra en privat virksomhed med fokus på kundeadministration og -service eller som sagsbehandler i en kommune, region eller statslig organisation. Din præcise baggrund er ikke afgørende; det vigtigste er, at du har et veludviklet servicegen og øje for detaljen.

Dine opgaver

Du vil få medansvar for kundeservice og administration af vores kunder i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring i vores specifikke systemer, så du bliver godt klædt på til opgaven. Manualer og fastlagte processer hjælper dig godt i gang, men vi har altid fokus på at forbedre vores arbejdsgange – og her vil dine input være værdifulde.

Du kommer også til at samarbejde og koordinere med kolleger på tværs af selskabet om kundeservice.

Det tilbyder vi

Hos Tårnby Forsyning lægger vi stor vægt på at være en arbejdsplads, hvor det er rart at være. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med flad struktur og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen. Du kan se frem til et stærkt kollegialt fællesskab, hvor humor, samarbejde og faglighed er i højsædet.

Vi søger dig, der

  • Har lyst til at tage ansvar og blive en aktiv del af vores kunde- og kommunikationsafdeling.
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende og bidrage til løbende optimering af processer.
  • Skriver klart og korrekt i mails og anden skriftlig kommunikation.
  • Er god til telefonisk kundeservice og kan tale professionelt og imødekommende med alle typer kunder.
  • Trives i en dynamisk hverdag, hvor prioriteringerne kan skifte, og hvor samarbejde er et nøgleord.

Arbejdstid og sted

Stillingen er på 33 timer. Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor ved vandværket på Gemmas Alle 39, men der er også kolleger på vores renseanlæg på Kastrup Strandpark 22.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og dit CV til os senest den 1. november via e-mail til: awb@taarnbyforsyning.dk

Der er tale om en fast stilling, hvor løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til den pågældende organisations overenskomst med KL på området. Ud over grundlønnen vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kunde- og kommunikationschef David Schmidt på tlf.: 4139 9594.

Læs mere om Tårnby Forsyning på: www.taarnbyforsyning.dk, og find os på Facebook og LinkedIn.

Stillinger

Kundeservice medarbejderAdministrativ medarbejder

Lignende jobs