Administrativ medarbejder til barselsvikariat ved Efteruddannelse i Studiekvalitet, AAU Uddannelse og Studerende

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Er du passioneret omkring god service og professionel sagsbehandling? Så er du måske vores nye kollega i teamet for Efteruddannelse i Studiekvalitet, AAU Uddannelse og Studerende på Aalborg Universitet.
Vi søger en engageret og dygtig medarbejder til en midlertidig fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Du vil få en central rolle i arbejdet med universitetets deltidsuddannelser, hvor du skal sikre en professionel og effektiv håndtering af ansøgninger og vejledning af ansøgere.
Efteruddannelsesområdet er et strategisk fokusområde på AAU, og der sker derfor en spændende udvikling af området, som du vil blive en del af.
Dine arbejdsopgaver
- Sagsbehandling af ansøgninger til deltidsuddannelser
- Vejledning af ansøgere i optagelsesprocessen
- Fakturering af deltagerbetaling og andre opgaver vedr. betaling og økonomi
- Deltagelse i driftsmøder med studier og samarbejdspartnere
- Løsning af ad hoc-opgaver af administrativ karakter
Du vil arbejde tæt sammen med kolleger i teamet, studierne og øvrige enheder i AAU Uddannelse og Studerende for at sikre smidige og effektive processer.
Dine kompetencer
Faglige kvalifikationer:
- Kontorfaglig uddannelse
- Gode IT-kompetencer og gerne erfaring med administrative systemer som f.eks. STADS, DANS, Workzone og Office-pakken
- Ansvarsbevidst og grundig – du følger opgaverne helt til dørs
- Erfaring med studie- og/eller universitetssektoren er en fordel men ikke et krav.
Personlige kvalifikationer:
- Serviceminded og initiativrig
- Struktureret med sans for detaljer og god til at planlægge din tid
- Bevarer overblikket i travle perioder
- Gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
- Fleksibel og omstillingsparat i en hverdag med mange deadlines
Vi tilbyder
Du bliver en del af et team med fire engagerede kolleger, hvor samarbejde og faglig sparring er i højsædet. Vi sørger for en grundig oplæring og tilbyder en uformel arbejdsplads med fokus på kollegaskab, høj faglighed og arbejdsglæde.
- Frihed under ansvar og mulighed for at præge dine opgaver
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
- Et stærkt fagligt fællesskab og stor kontaktflade i organisationen
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og fleksibilitet
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 31. oktober 2027 med mulighed for forlængelse.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. oktober 2026.